Glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Kroer og Fink Advokater vil ønske alle klienter og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et lykkebringende nytår!

Vi er på kontoret stolte af resultaterne i det forgangne år og vil tillade os at fremhæve, at det med Østre Landsrets dom af 19. maj 2017 er lykkedes at skabe retshistorie inden for området for patientskader, da landsretten gav os medhold i, at det er en patientskade, hvis en patients dødfaldstidspunkt bliver fremrykket, selvom dødsfaldet skyldes grundlidelsen. Dommen er anket til Højesteret og skal hovedforhandles af Søren Kroer den 31. maj 2018.

Vi har ligeledes hovedforhandlet en principiel sag i Østre Landsret, hvori der afsiges dom den 15. januar 2018. Sagen drejer sig om, hvorvidt det har været berettiget for Region Hovedstaden at undlade at betale erstatning til brystkræftramte kvinder ud fra et ressourceargument.

Herudover kan vi oplyse, at vi har opnået mange gode resultater til vores klienter i både arbejdsskadesager, forsikringssager, færdselsskadesager mv. og ser frem til et fortsat godt samarbejde med vores klienter og samarbejdspartnere.

Slutteligt kan vi oplyse, at Kroer & Fink Advokater netop har indgået et samarbejde med Scleroseforeningen, hvor vi kan bistå dets medlemmer med erstatnings- og forsikringssager.

Anerkendelse af patientskade i kræftskandale-sag fra Randers/Viborg

Patienterstatningen har nu truffet den første afgørelse i en af sagerne fra kræftskandalen i Randers/Viborg, med den i medierne omtalte overlæge, der desværre har fejlbehandlet en række brystkræftramte kvinder.

Vores klient har fået anerkendt sin patientskade og er blevet tilkendt en foreløbig erstatning. Hun afventer nu det videre erstatningsmæssige forløb.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, som fører sagen for den kræftramte kvinde.

Kroer & Fink Advokater vinder stor landsretssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen

Den 5. december 2017 traf Vestre Landsret afgørelse om, at vores klients skade i form af svær hjerneskade efter en operation mhp. fjernelse af en hjernetumor var omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Sagen var blevet vundet i byretten men blev anket af Ankenævnet for Patienterstatningen til Vestre Landsret, der imidlertid stadfæstede byrettens dom.

Dommen er endnu et eksempel på, at hændelige komplikationer til en ellers korrekt udført behandling eller operation godt kan anerkendes som en patientskade efter lovens § 20, stk. 1, nr. 4 (den såkaldte ”tåleregel”), selvom der er tale om en særdeles alvorlig grundlidelse – i nærværende sag en hjernetumor.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der har ført sagen i såvel by- som landsret.

 

 

 

 

Medhold i krav på fuld godtgørelse for svie og smerte til førtidspensionist

Retten i Glostrup har i en skriftlig tilkendegivelse af 11. september 2017 givet en af vores klienter medhold i, at denne var berettiget til maksimal godtgørelse for svie og smerte, selvom vedkommende var førtidspensionist på ulykkestidspunktet.

Vores klient var i forbindelse med et trafikuheld kommet til skade og havde pådraget sig et varigt mén på 8 %. Ansvarsforsikringsselskabet havde betalt knap 10.000 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Vi krævede på vegne af vores klient yderligere 63.510 kr. med tilhørende renter.

Vores klient var førtidspensionist på ulykkestidspunktet men drev en mindre, nystartet selvstændig virksomhed med bogholderi-arbejde.

Det lykkedes således at overbevise retten om, at vores klient var at betragte som "syg", der som hovedregel er et krav for at være berettiget til godtgørelse, ligesom retten i øvrigt fandt, at vores klient i hele perioden havde været undergivet en vis behandling, hvilket ligeledes er et krav. Behandlingen bestod for den sidste del af perioden "alene" i brug af forskellige former for smertestillende medicin. 

Der var herudover fra vores side blevet rejst et skønsmæssigt krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der imidlertid ikke kunne dokumenteres, idet virksomheden var nystartet.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink, der førte sagen i retten.

Medhold hos Ankenævnet for Forsikring i sag om retshjælpsdækning

Vi har på vegne af en klient udtaget stævning over for henholdsvis et forsikringsselskab og Ankenævnet for Patienterstatningen i sager omhandlende erhvervsevnetabserstatning.

Det lykkedes at opnå retshjælp til sagernes førelse hos vores klients retshjælpsforsikring, der imidlertid var af den opfattelse, at der kun gjaldt én dækningssum – på 200.000 kr., idet sagerne efter retshjælpsforsikringens opfattelse havde så stor en sammenhæng, at disse måtte betragtes som én forsikringsbegivenhed i forhold til dækning af sagsomkostninger.

Vi var af den opfattelse, at sagerne var af meget forskellig karakter, bl.a. fordi den ene sag omhandlede en patientskade og den anden en trafikulykke, ligesom der var adskillige år mellem de to forsikringsbegivenheder, hvorfor sagerne efter vores opfattelse skulle betragtes som 2 forskellige forsikringsbegivenheder med hver deres dækningssum.

Da parterne ikke kunne blive herom, indbragte vi sagen for Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnet for Forsikring gav os medhold i vores synspunkt. Retshjælpsforsikringsselskabet har valgt at følge kendelsen, hvorfor vores klient nu har en samlet dækningssum på 400.000 kr. til førelse af de 2 retssager i stedet for kun 200.000 kr.

Kendelsen er endnu ikke blevet trykt hos Ankenævnet for Forsikring.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink, der har behandlet sagen over for retshjælpsforsikringsselskabet.

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at betale erhvervsevnetabserstatning

Ankenævnet for Patienterstatningen havde anerkendt en patientskade medførende en stemmebåndslammelse men ville ikke anerkende, at vores klient havde lidt et erhvervsevnetab som konsekvens af patientskaden.

Der blev herefter udtaget stævning mod Ankenævnet for Patienterstatningen, og i forbindelse med retssagen blev der indhentet en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der fulgte vores indstilling i sagen og vurderede, at vores klient var blevet påført et erhvervsevnetab som følge af patientskaden. Stemmebåndslammelsen medførte, at vores klient ikke i samme omfang som tidligere kunne passe sit arbejde som socialrådgiver.

Ankenævnet for Patienterstatningen genoptog herefter behandlingen af sagen og anerkendte erhvervsevnetabet, hvorved vores klient fik medhold i retssagen.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Søren Kroer, der førte sagen for vores klient.

Forsikringsselskab dømt til at betale 3,8 mio. kr. i erstatning for whiplash

Ved Københavns Byrets dom af 7. juli 2017 blev et forsikringsselskab dømt til at betale 3,8 mio. kr. i godtgørelse og erstatning for følgerne af en færdselsskade medførende følger efter whiplash.

I sagen, der har været særdeles længe undervejs, blev der i 2011 udtaget stævning, og først nu efter 4 forelæggelser for Retslægerådet og flere forelæggelser for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring blev sagen endelig gennemført og med et gunstigt resultat for vores klient. Det særlige i sagen var, at egen læges journal efter trafikulykken desværre var særdeles mangelfuld, og der gik faktisk mere end 1 år, før trafikulykken var nævnt i journalen.

Til gengæld kunne Retslægerådet se en sammenhæng i ændrede behandlingsmønstre (vores klient var tidligere blevet ramt af en skade og havde haft behandlinger for lignende symptomer forud for ulykken). På baggrund af en vurdering om forværring af forudbestående gener, fastsatte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et erhvervsevnetab på 35%, når man lagde Retslægerådets erklæringer til grund, hvilket også blev resultatet i retssagen. Her fastslog retten, at der skulle ydes godtgørelse og erstatning for varigt mén, godtgørelse for svie og smerte, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab. 

Dommen er blevet indbragt til prøvelse for landsretten.

Spørgsmål til sagen kan rejses til advokat Søren Kroer, der førte sagen for vores klient.

Kroer\Fink Advokater vinder principiel landsretsag - erstatning for fremrykket død

Fredag den 19. maj 2017 traf Østre Landsret en principiel afgørelse om, at en enke skulle have fuld forsøgertabserstatning for et fremrykket dødsfald som følge af en anerkendt patientskade.

Dommen gør op med en fast myndighedspraksis hos patientskademyndighederne og betyder, at rigtig mange lignende sager vil kunne genoptages med krav om at få fuld forsøgertabserstatning for nu også fremrykket dødsfald. Det betyder, at der selv i sager, hvor døden var uundgåelig for som følge af grundlidelsen, vil der skulle gives fuld dødsfaldserstatning.

Det vides endnu ikke, om Ankenævnet for Patienterstatningen vil ansøge om 3. instansbevilling til at føre sagen i Højesteret.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for afdødes efterladte.

 

http://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE9595601/enke-faar-erstatning-efter-forsinket-diagnose-om-mand/

http://brystkraeft.dk/2017/05/vigtig-afgoerelse-enke-faar-erstatning-afdoed-mands-forsinkede-kraeftdiagnose/

https://www.cancer.dk/nyheder/ny-dom-forsinket-diagnose-kan-give-erstatning/

 

 

 

Vi hjælper Stine med hendes erstatningssag

Vores kontor bistår Stine med hendes erstatningssag og håber, at den person som påkørte Stine, vil kontakte os, så vi kan komme videre med hendes erstatningssag. 

Normalt vil man som ansvarlig skadevolder for en ulykke som Stines være fuldt dækket af sin egen forsikring, og derfor håber vi meget på, at personen som måtte sidde derude, vil melde sig til os, Stine, dennes forsikring eller eventuelt kontakte en advokat som kan hjælpe. 

Kontakt advokat Søren Kroer, hvis du måtte have oplysninger til sagen.

http://www.bt.dk/danmark/stine-svaevede-mellem-liv-og-doed-fik-haabet-tilbage-efter-mystisk-opkald-nu-beder

Højesteretskendelse

 

Vi har i en verserende landsretssag vedrørende en patientskade haft en tvist om, hvorvidt man kunne få lov til at afhøre en lægekonsulent fra patientskademyndighederne under retssagen.

I de fleste af vores patientskadesager hører man traditionelt Retslægerådet, som er den myndighed, der har kompetence til at udtale sig om lægefaglige spørgsmål under retssager.

Som noget specielt har Retslægerådet flere gange fastholdt, at man ikke vil forholde sig til ”erfaren specialiststandard” men i stedet alene vil svare på spørgsmål omkring almindelig anerkendt lægefaglig standard. Dette har altid i patientskadesager givet det problem, at vi ikke har kunnet stille spørgsmål til klage- og erstatningslovens ophøjede specialiststandard.

Af denne grund, ønskede vi i denne verserende retssag at afhøre en lægekonsulent, som havde udtalt sig positivt om specialiststandarden, og denne problemstilling kom således helt til Højesteret, der gav os medhold i, at vi kunne få lov at afhøre lægekonsulenten som vidne under retssagen.

Kendelsen får stor betydning for rigtig mange patientskadesager, hvor vi nu har fået Højesterets ord for, at vi ved siden af Retslægerådets besvarelse også kan føre lægekonsulenter som vidner for at få belyst den standard, som Retslægerådet tidligere og fortsat ikke vil forholde sig til. Det er således en forbedring for alle patienters retsstilling, selv om det fortsat er vores kontors opfattelse, at den mest hensigtsmæssige løsning ville være, at Retslægerådet ændrede opfattelse, og i stedet begyndte at forholde sig til lovens ophøjede ”erfaren specialiststandard”.

Indtil da, glæder vi os over denne sejr og håber på, at denne yderligere bevisførelse får et gunstigt resultat for vores klient, som skal have ført sin sag i landsretten og her forsvare den byretsafgørelse, der gav vores klient fuldt medhold sidste år.

Spørgsmål kan rettes til advokat Søren Kroer, som førte sagen i byretten og som fører ankesagen i landsretten i marts måned. 

Kendelsen kan findes som H2016.190-2016 hos Karnov eller kan tilsendes af os.

Klient fik 600.000 kr. i forsikringsydelse efter udtagelse af stævning

Vores klient fik i 2009 diagnosticeret en svær depression, der bevirkede, at hun i en længere periode var ude at stand til at arbejde. Hun havde imidlertid tegnet en erhvervsevnetabsforsikring, der gjorde hende berettiget til løbende ydelser i sygdomsperioden. 

Forsikringsselskabet stoppede imidlertid efter cirka 2 år betalingen af ydelser med henvisning til, at der var tale om selvforskyldt beruselse. Vores klient havde således i forlængelse af depressionen fået et alkoholoverforbrug, som hun kom i behandling for.

Selskabet vurderede, at sagsøger havde haft en alkoholafhængighed siden 2010, og at denne afhængighed – og dermed ikke depressionen - var årsag til hendes aktuelle erhvervsudygtighed.

Vores opfattelse var, at det var depressionen, der var årsagen til, at vores klient havde udviklet en alkoholafhængighed.

Sagen havde været forelagt for Ankenævnet for Forsikring, der efter gennemgang af de medicinske akter ved kendelse fandt forsikringsselskabet berettiget til at afvise forsikringsdækning.

Vi udtog herefter stævning over for forsikringsselskabet og begærede sagen forelagt for Retslægerådet.

Sagen blev imidlertid forinden forligt, hvorved vores klient opnåede 600.000 kr. i forsikringsydelse, hvilket svarede til næsten halvdelen af sagsgenstanden.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink.

Klage i patienterstatningssag førte til 4 års yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og et betydeligt større erhvervsevnetab

I denne sag var vores klient blevet påført en meget alvorlig blodforgiftning (septisk shock), som medførte nogle omfattende fysiske skader.

Det suboptimale behandlingsforløb på sygehuset blev anerkendt som en patientskade, og i forbindelse med udmåling af erstatning valgte Patienterstatningen på et meget tidligt tidspunkt at fastsætte et minimalt erhvervsevnetab på 15%. Man afviste samtidig at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Denne afgørelse påklagede vi på vegne af vores klient til Ankenævnet for Patienterstatningen, som gav os fuldstændig medhold i klagen.

Herefter opnåede vores klient yderligere 4 år under kommunens afklaring med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der i 2016 kunne fastsættes et erhvervsevnetab på foreløbigt 65%. Denne gang blev der truffet afgørelse med en meget væsentlig nedsat årsløn. Denne afgørelse blev ligeledes påklaget og igen vundet i Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorefter vores klient ud over de 4 års erstatning for tabt arbejdsfortjeneste modtog yderligere små kr. 700.000 i erhvervsevnetabserstatning, idet vi fik fuldt medhold i vores påstand omkring fastsættelse af årslønnens størrelse.

I sagen er der blevet udbetalt mere end kr. 2.000.000 efter, at vi indtrådte i sagen.

Spørgsmål kan stilles til advokat Søren Kroer, der har bistået vores klient med sagen.

www.kroerfink.dk

 

Ny landsretsdom - Privathospital erstatningsansvarlig for formuetab

Østre Landsret har ved dom af 3. februar 2017 stadfæstet byrettens dom af 11. januar 2016 om, at et privathospital var erstatningsansvarlig for vores klients formuetab pga. forsinket diagnosticering af brystkræft.

Sagen drejede sig for landsretten om, hvorvidt det måtte anses for påregneligt for privathospitalet, at vores klient som følge af den forsinkede diagnosticering gik glip af en forsikringsydelse i form af dækning for "kritisk sygdom", idet hun pga. forsinkelsen ikke længere var i forsikringsdækning. Et krav af den pågældende karakter dækkes ikke efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvor sagen ligeledes havde været behandlet.

Landsretten fandt lige som byretten, at der var tale om et påregneligt tab for privathospitalet, og at der dermed forelå et erstatningsansvar.

Som begrundelse herfor henviste landsretten bl.a. til udbredelsen af kollektive ordninger (der omfatter dækning for kritisk sygdom) og til, at det ikke kunne anses for at være atypisk eller tilfældigt, at vores klient på et tidspunkt ville være uden den nævnte forsikringsdækning.

Der henvises i øvrigt til vores nyhedsbreve af 6. januar 2016 og 21. februar 2016 om sagen.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink, der førte sagen for både by- og landsretten.

Ankenævnet for Patienterstatningen genoptog sag efter udtagelse af stævning

Patienterstatningen traf den 13. september 2013 afgørelse om, at vores klient ikke havde ret til erstatning som følge af en øjenskade (lettere synsnedsættelse), der var opstået i forbindelse med en LASIK-operation.

Vores klient klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der stadfæstede afgørelsen den 14. november 2013.

Der blev efterfølgende udtaget stævning over for Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om, at nævnet skulle anerkende, at vores klient var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade.

Efter en forelæggelse af sagen for Retslægerådet, hvor vi fik stillet spørgsmål til den statistiske risiko for den netop indtrådte skade og til, om skaden kunne anses for mere alvorlig end det forventede, sædvanlige forløb med præoperationelle konditioner, indgrebets størrelse og det opnåede resultat in mente, opfordrede vi Ankenævnet til at genoptage sagen.

Nævnet genoptog sagen og fandt, at vores klient var berettiget til erstatning i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4, idet det blev vurderet, at der var tale om såvel en sjælden som alvorlig komplikation til den operation, som vores klient havde fået foretaget.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink.