Højesteretskendelse

 

Vi har i en verserende landsretssag vedrørende en patientskade haft en tvist om, hvorvidt man kunne få lov til at afhøre en lægekonsulent fra patientskademyndighederne under retssagen.

I de fleste af vores patientskadesager hører man traditionelt Retslægerådet, som er den myndighed, der har kompetence til at udtale sig om lægefaglige spørgsmål under retssager.

Som noget specielt har Retslægerådet flere gange fastholdt, at man ikke vil forholde sig til ”erfaren specialiststandard” men i stedet alene vil svare på spørgsmål omkring almindelig anerkendt lægefaglig standard. Dette har altid i patientskadesager givet det problem, at vi ikke har kunnet stille spørgsmål til klage- og erstatningslovens ophøjede specialiststandard.

Af denne grund, ønskede vi i denne verserende retssag at afhøre en lægekonsulent, som havde udtalt sig positivt om specialiststandarden, og denne problemstilling kom således helt til Højesteret, der gav os medhold i, at vi kunne få lov at afhøre lægekonsulenten som vidne under retssagen.

Kendelsen får stor betydning for rigtig mange patientskadesager, hvor vi nu har fået Højesterets ord for, at vi ved siden af Retslægerådets besvarelse også kan føre lægekonsulenter som vidner for at få belyst den standard, som Retslægerådet tidligere og fortsat ikke vil forholde sig til. Det er således en forbedring for alle patienters retsstilling, selv om det fortsat er vores kontors opfattelse, at den mest hensigtsmæssige løsning ville være, at Retslægerådet ændrede opfattelse, og i stedet begyndte at forholde sig til lovens ophøjede ”erfaren specialiststandard”.

Indtil da, glæder vi os over denne sejr og håber på, at denne yderligere bevisførelse får et gunstigt resultat for vores klient, som skal have ført sin sag i landsretten og her forsvare den byretsafgørelse, der gav vores klient fuldt medhold sidste år.

Spørgsmål kan rettes til advokat Søren Kroer, som førte sagen i byretten og som fører ankesagen i landsretten i marts måned. 

Kendelsen kan findes som H2016.190-2016 hos Karnov eller kan tilsendes af os.

Klient fik 600.000 kr. i forsikringsydelse efter udtagelse af stævning

Vores klient fik i 2009 diagnosticeret en svær depression, der bevirkede, at hun i en længere periode var ude at stand til at arbejde. Hun havde imidlertid tegnet en erhvervsevnetabsforsikring, der gjorde hende berettiget til løbende ydelser i sygdomsperioden. 

Forsikringsselskabet stoppede imidlertid efter cirka 2 år betalingen af ydelser med henvisning til, at der var tale om selvforskyldt beruselse. Vores klient havde således i forlængelse af depressionen fået et alkoholoverforbrug, som hun kom i behandling for.

Selskabet vurderede, at sagsøger havde haft en alkoholafhængighed siden 2010, og at denne afhængighed – og dermed ikke depressionen - var årsag til hendes aktuelle erhvervsudygtighed.

Vores opfattelse var, at det var depressionen, der var årsagen til, at vores klient havde udviklet en alkoholafhængighed.

Sagen havde været forelagt for Ankenævnet for Forsikring, der efter gennemgang af de medicinske akter ved kendelse fandt forsikringsselskabet berettiget til at afvise forsikringsdækning.

Vi udtog herefter stævning over for forsikringsselskabet og begærede sagen forelagt for Retslægerådet.

Sagen blev imidlertid forinden forligt, hvorved vores klient opnåede 600.000 kr. i forsikringsydelse, hvilket svarede til næsten halvdelen af sagsgenstanden.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink.

Klage i patienterstatningssag førte til 4 års yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og et betydeligt større erhvervsevnetab

I denne sag var vores klient blevet påført en meget alvorlig blodforgiftning (septisk shock), som medførte nogle omfattende fysiske skader.

Det suboptimale behandlingsforløb på sygehuset blev anerkendt som en patientskade, og i forbindelse med udmåling af erstatning valgte Patienterstatningen på et meget tidligt tidspunkt at fastsætte et minimalt erhvervsevnetab på 15%. Man afviste samtidig at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter fastsættelsen af erhvervsevnetabet. Denne afgørelse påklagede vi på vegne af vores klient til Ankenævnet for Patienterstatningen, som gav os fuldstændig medhold i klagen.

Herefter opnåede vores klient yderligere 4 år under kommunens afklaring med erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, indtil der i 2016 kunne fastsættes et erhvervsevnetab på foreløbigt 65%. Denne gang blev der truffet afgørelse med en meget væsentlig nedsat årsløn. Denne afgørelse blev ligeledes påklaget og igen vundet i Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorefter vores klient ud over de 4 års erstatning for tabt arbejdsfortjeneste modtog yderligere små kr. 700.000 i erhvervsevnetabserstatning, idet vi fik fuldt medhold i vores påstand omkring fastsættelse af årslønnens størrelse.

I sagen er der blevet udbetalt mere end kr. 2.000.000 efter, at vi indtrådte i sagen.

Spørgsmål kan stilles til advokat Søren Kroer, der har bistået vores klient med sagen.

www.kroerfink.dk

 

Ny landsretsdom - Privathospital erstatningsansvarlig for formuetab

Østre Landsret har ved dom af 3. februar 2017 stadfæstet byrettens dom af 11. januar 2016 om, at et privathospital var erstatningsansvarlig for vores klients formuetab pga. forsinket diagnosticering af brystkræft.

Sagen drejede sig for landsretten om, hvorvidt det måtte anses for påregneligt for privathospitalet, at vores klient som følge af den forsinkede diagnosticering gik glip af en forsikringsydelse i form af dækning for "kritisk sygdom", idet hun pga. forsinkelsen ikke længere var i forsikringsdækning. Et krav af den pågældende karakter dækkes ikke efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, hvor sagen ligeledes havde været behandlet.

Landsretten fandt lige som byretten, at der var tale om et påregneligt tab for privathospitalet, og at der dermed forelå et erstatningsansvar.

Som begrundelse herfor henviste landsretten bl.a. til udbredelsen af kollektive ordninger (der omfatter dækning for kritisk sygdom) og til, at det ikke kunne anses for at være atypisk eller tilfældigt, at vores klient på et tidspunkt ville være uden den nævnte forsikringsdækning.

Der henvises i øvrigt til vores nyhedsbreve af 6. januar 2016 og 21. februar 2016 om sagen.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink, der førte sagen for både by- og landsretten.

Ankenævnet for Patienterstatningen genoptog sag efter udtagelse af stævning

Patienterstatningen traf den 13. september 2013 afgørelse om, at vores klient ikke havde ret til erstatning som følge af en øjenskade (lettere synsnedsættelse), der var opstået i forbindelse med en LASIK-operation.

Vores klient klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, der stadfæstede afgørelsen den 14. november 2013.

Der blev efterfølgende udtaget stævning over for Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om, at nævnet skulle anerkende, at vores klient var blevet påført en erstatningsberettigende patientskade.

Efter en forelæggelse af sagen for Retslægerådet, hvor vi fik stillet spørgsmål til den statistiske risiko for den netop indtrådte skade og til, om skaden kunne anses for mere alvorlig end det forventede, sædvanlige forløb med præoperationelle konditioner, indgrebets størrelse og det opnåede resultat in mente, opfordrede vi Ankenævnet til at genoptage sagen.

Nævnet genoptog sagen og fandt, at vores klient var berettiget til erstatning i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 4, idet det blev vurderet, at der var tale om såvel en sjælden som alvorlig komplikation til den operation, som vores klient havde fået foretaget.

Spørgsmål til sagen kan stilles til advokat Jakob Fink.  

Kroer & Fink Advokater søger en studentermedhjælper

Kroer & Fink Advokater søger en jurastuderende på 1. eller 2. år af jurastudiet, til at bistå kontorets jurister og sekretær med forefaldende kontorarbejde, herunder særligt kopiering, scanning, arkivering, udarbejdelse af ekstrakter og materialesamlinger samt lettere sagsbehandling i form af anmodninger om aktindsigt mv.

Kroer & Fink Advokater er et advokatkontor beliggende på Amager, tæt på metrostationer og Amager Strandpark. Kontoret består i øjeblikket af 2 advokater, 1 advokatfuldmægtig og 1 advokatsekretær. Vi har specialiseret os inden for personskadeerstatning og forsikringsret, og bistår udelukkende den svage part i en konflikt.

Vi har en uformel omgangstone og et behageligt arbejdsmiljø. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.kroerfink.dk.

Arbejdstiden vil være 7-12 timer om ugen fordelt på 1-2 dage. Vi er fleksible omkring tilrettelæggelsen af arbejdstiden, ligesom vi tilbyder ekstra frihed i forbindelse med eksaminer.

Ansøgning, CV og eksamensresultater bedes sendt pr. mail til ms@kroerfink.dk

Ansøgningsfrist: 31. januar 2017.

Tiltrædelse efter aftale.

 

 

 

Brystkræftramt kvinde fik anerkendt patientskade efter anlæggelse af retssag

 

Vi har netop haft fornøjelsen af at vinde en patientskadesag for en brystkræftramt kvinde. Tvisten i sagen var, hvorvidt behandlingen hos egen læge havde levet op til den i loven fastsatte specialiststandard.

Sagen var blevet afvist i både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorefter vi hjalp med at føre retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen.

Under sagen havde vi af 2 omgange forelagt sagen for Retslægerådet, der på baggrund af de stillede spørgsmål fandt, at man hos egen læge burde have diagnosticeret brystkræften på et tidligere tidspunkt.

Patientskaden blev herefter anerkendt af Ankenævnet for Patienterstatningen, hvorved vores kunde vandt, og sagen er nu hjemsendt til udmåling af erstatning hos patientskademyndighederne.

Spørgsmål til retssagen kan stilles til advokat Søren Kroer, der førte sagen for vores kunde.

Ret til præmiefritagelse, renter efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2 og erstatning for rimelige advokatudgifter

Vi har netop afsluttet en sag, hvor vores klient har fået tilkendt præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft fra år 2011.

Spørgsmålet i sagen var, om vores klient var berettiget til præmiefritagelse fra hendes forsikring mod tab af erhvervsevne. Pensionsselskabet havde i år 2013 vurderet hendes erhvervsevnetab og meddelt hende, at hun ikke var berettiget til præmiefritagelse, da hendes erhvervsevne efter selskabets opfattelse ikke var nedsat med mere end 2/3.

Det viste sig, at selskabets bedømmelsesgrundlag i år 2013 var særdeles sparsomt. På baggrund af indhentelse af yderligere akter anmodede vi selskabet om en revurdering af sagen.

Pensionsselskabet anerkendte herefter, at vores klient var berettiget til præmiefritagelse med tilbagevirkende kraft fra år 2011.

Foruden den tilkendte præmie krævede vi erstatning for rimelige advokatudgifter samt yderligere erstatning i form af renter af den præmie, som vores klient uretmæssigt havde betalt i årene fra 2011 og frem.

Dette blev afvist af selskabet.

Vi indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring, som gav vores klient ret i, at hun var berettiget til erstatning for advokatudgifter og renter. Nævnet fandt på baggrund af en konkret vurdering, at advokatbistanden havde været rimelig og nødvendig. For så vidt angår rentespørgsmålet vurderede nævnet, at den manglende præmiefritagelse måtte anses for at være en forsikringsydelse, som skal forrentes i overensstemmelse med forsikringsaftalelovens § 24.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Mikael Skjoldager. 

Kvinde tilkendt erstatning for forsinket diagnose af brystkræft

Patienterstatningen fandt ved afgørelse af 11. januar 2016, at vores klient ikke var berettiget til erstatning efter klage- og erstatningsloven, i anledning af en for sen diagnosticering af hendes brystkræft.

Denne afgørelse blev med vores hjælp påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som ved afgørelse af 24. juni 2016 hjemviste sagen til Patienterstatningen til fornyet behandling, omkring et journalnotat fra april 2011.

Vores klient havde i april 2011 henvendt sig til egen læge, efter at hun havde mærket en øm knude i hendes venstre bryst. Ved konsultationen blev der herudover fundet en øm lymfeknude i venstre armhule. Egen læge vurderede, at der ikke var noget suspekt og henviste derfor ikke til yderligere undersøgelser.

Patientskademyndighederne har nu vurderet, at denne behandling hos egen læge ikke levede op til erfaren specialiststandard, og at kræften burde have været opdaget allerede på dette tidspunkt. Det får vores klient nu erstatning for.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Mikael Skjoldager.

 

Pensionsselskab anerkendte ret til invalidepension og bidragsfritagelse efter indbringelse af sag for Ankenævn

Sagen drejede sig om, hvorvidt vores klient var berettiget til invalidepension og bidragsfritagelse gennem sin pensionsordning, hvilket pensionsselskabet havde afslået af 2 omgange, idet man havde fundet, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at vores klients erhvervsevne var nedsat med mindst 50 %.

Vi indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring og fremkom med et uddybende indlæg med påstand om tilkendelse af invalidepension og bidragsfritagelse. Dette fik selskabet til at indhente en ny speciallægeerklæring, hvorefter selskabet fandt, at vores klient nu opfyldte betingelserne for tilkendelse af fuld invalidepension og bidragsfritagelse. 

Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink.

Højesteret afsiger principiel dom

Højesteret har den 17. juni 2016 afsagt dom i den meget medieomtalte straffesag omhandlende drabet på en advokat i Københavns Fogedret den 16. september 2014.

Kroer & Fink Advokater har under hele sagen varetaget interesserne for svigersønnen, der ligeledes forsøgtes dræbt.

I byretten fastssattes en godtgørelse for tort på kr. 30.000,00 til svigersønnen. I landsretten blev denne nedsat til kr. 10.000,00. Højesteret fulgte imidlertid byretten og forhøjede godtgørelsen til kr. 30.000,00.

Begrundelsen herfor var følgende:

"Efter forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, forudsættes godtgørelse efter denne bestemmelse som udgangspunkt at ligge i størrelsesordenen 10.000 kr., jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 144, s. 3182. I retspraksis er der i særlige tilfælde givet højere godtgørelse under hensyn til grovheden og farligheden af den tiltaltes handlinger og de betydelige skader og følger, der er overgået den forurettede, jf. bl.a. Højesterets domme UfR 2001.1872 og UfR 2003.2085.

Under hensyn til, at der nu er forløbet knap 20 år siden indførelsen af denne godtgørelse, og til omstændighederne ved drabsforsøget på xx og de skader, han blev påført, finder Højesteret, at godtgørelsen til ham skal fastsættes til 30.000 kr. som sket ved byrettens dom. Dette beløb skal reduceres med 10.000 kr., som udgør acontobetaling fra Erstatningsnævnet. Kravet på godtgørelse tages derfor til følge med yderligere 20.000 kr."

Det er glædeligt, at Højesteret har valgt at følge vores synspunkt om, at godtgørelsen konkret set var fastsat for lavt fra Erstatningsnævnets side men særlig glædeligt, at dette bl.a. er sket med en generel henvisning til, at der bør ske en indeksering ud fra den betragtning, at der er forløbet knap 20 år siden indførelsen af godtgørelsen. Vi forventer, at dommen vil få betydning for størrelsen af de godtgørelser, der fremadrettet vil blive fastsat i sager omfattet af bestemmelsen.

Spørgsmål til sagen kan rettes til Søren Kroer.

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at anerkende en alvorlig komplikation til en behandling for kræft

Retten i Sønderborg har afgjort, at en alvorlig komplikation til en behandling for kræft, skulle anerkendes som en patientskade efter den såkaldte "tåle-regel".

Sagen viser, at der selv ved meget alvorlige sygdomme er mulighed for at få erstatning efter den såkaldte "tåle-regel" - trods myndighedernes restriktive opfattelse af dette spørgsmål. 

Sagen er anket af patientskademyndighederne til Landsretten.

Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for sagsøger.

Skole ansvarlig for glideskade i skolegård

Østre Landsret har den 19. februar 2016 afgjort, at en skole var ansvarlig for en forælders fald i en skolegård på grund af mangelfuld glatførebekæmpelse.

Sagen viser, at der på områder, hvor der forventeligt færdes mange mennesker, kan stilles relativt store krav til kvaliteten og frekvensen af glatførebekæmpelsen. I sagen var det dokumenteret, at der var faldet en smule ny sne i løbet af dagen, hvilket Landsretten lagde vægt på i forhold til den mangelfulde glatførebekæmpelse.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for skadelidte.

Dom af 11. januar 2016 - Privathospital ansvarlig for formuetab

I forlængelse af vores tidligere nyhed af 6. januar 2016 fremkommer hermed præmisserne fra byretsdommen.

Rettens begrundelse og afgørelse
"A blev den 16. juni 2010 undersøgt på Privathospitalet B, hvor der ikke blev fundet tegn på brystkræft. Sundhedsnævnets Disciplinærnævn har fundet grundlag for at kritisere den behandlende speciallæge i radiologi for hans behandling af A, da man fandt, at han havde over- trådt autorisationslovens § 17. Nævnet har således fundet, at lægen ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed.

Retten lægger derfor til grund, at lægen har handlet culpøst. Da lægen var i et tjenesteforhold til Privathospitalet B, følger det af Danske Lov 3- 19-2, at et erstatningskrav kan rettes mod Privathospitalet B.

Patientforsikringen har som begrundelse for at tilkende A erstatning blandt andet anført:

"Vi har vurderet, at udredning i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard havde været at iværksætte supplerende undersøgelse for brystkræft efter undersøgelsen den 16. juni 2010. Vi har lagt vægt på speciallægevurderingen af 7. januar 2013. Det fremgår heraf, at mammografioptagelserne fra 16. juni 2010 ikke er af acceptabel standard, da der ikke er medfotograferet tilstrækkeligt indtil brystmuskulaturen. ..... Desuden viser billederne fra undersøgelsen tegn på brystkræft.

I overensstemmelse med speciallægevurderingen af 3. marts 2013 har vi lagt til grund, at din kræftdiagnose ville have været stillet ved supplerende undersøgelser for brystkræft efter undersøgelsen 16. juni 2010, og at du kunne have undgået fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen og din behandling med kemoterapi.”

Det lægges som ubestridt til grund, at diagnosticering og anmeldelse til C af brystkræft i 2010 eller 2011 ville have medført, at A havde fået udbetalt en forsikringssum på xx kr. for kritisk sygdom.

Det lægges herefter til grund, at der er årsagssammenhæng mellem det culpøse forhold, som Privathospitalet B er erstatningsansvarlig for, og det tab på xx kr., som A har lidt.

Henset til at forsikringer mod kritisk sygdom blandt andet indgår i mange kollektive forsikrings- og pensionsordninger, finder retten ikke, at skaden efter sin art eller tabets størrelse er af en sådan karakter, at der er tale om en ikke værnet interesse, eller at skaden ikke er adækvat.

Af disse grunde gives sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand." 

Dommen er blevet anket til Østre Landsret. 

Privathospital erstatningsansvarlig for formuetab pga. forsinket diagnosticering af brystkræft

Et privathospital blev ved Retten i Lyngby den 4. januar 2016 fundet erstatningsansvarlig for en patients formuetab (en forsikringsydelse) som følge af en forsinket diagnosticering af hendes brystkræftslidelse.

Vores klient var som følge af en forsinket diagnosticering af hendes kræftlidelse gået glip af en forsikringsydelse (en forsikring mod "kritisk sygdom"), idet anmeldelsesfristen til forsikringsselskabet i mellemtiden var udløbet. Det var fra sagsøgtes side bl.a. gjort gældende, at der ikke forelå et ansvarsgrundlag, at der ikke var tale om en værnet/beskyttet interesse, og at der i øvrigt ikke var tale om et for skadevolder påregneligt tab.

Retten fremkom med en mundtlig tilkendegivelse, der gav vores klient fuldt ud medhold.  Sagsøgte ønskede imidlertid en dom. Denne vil blive afsagt den 11. februar 2016. Det vides naturligvis endnu ikke, om privathospitalet vil anke den kommende dom.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan stilles til Jakob, der førte sagen for patienten.