Kvinde tilkendt erstatning for forsinket diagnose af brystkræft

Patienterstatningen fandt ved afgørelse af 11. januar 2016, at vores klient ikke var berettiget til erstatning efter klage- og erstatningsloven, i anledning af en for sen diagnosticering af hendes brystkræft.

Denne afgørelse blev med vores hjælp påklaget til Ankenævnet for Patienterstatningen, som ved afgørelse af 24. juni 2016 hjemviste sagen til Patienterstatningen til fornyet behandling, omkring et journalnotat fra april 2011.

Vores klient havde i april 2011 henvendt sig til egen læge, efter at hun havde mærket en øm knude i hendes venstre bryst. Ved konsultationen blev der herudover fundet en øm lymfeknude i venstre armhule. Egen læge vurderede, at der ikke var noget suspekt og henviste derfor ikke til yderligere undersøgelser.

Patientskademyndighederne har nu vurderet, at denne behandling hos egen læge ikke levede op til erfaren specialiststandard, og at kræften burde have været opdaget allerede på dette tidspunkt. Det får vores klient nu erstatning for.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Mikael Skjoldager.

 

Pensionsselskab anerkendte ret til invalidepension og bidragsfritagelse efter indbringelse af sag for Ankenævn

Sagen drejede sig om, hvorvidt vores klient var berettiget til invalidepension og bidragsfritagelse gennem sin pensionsordning, hvilket pensionsselskabet havde afslået af 2 omgange, idet man havde fundet, at der ikke forelå tilstrækkelig dokumentation for, at vores klients erhvervsevne var nedsat med mindst 50 %.

Vi indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring og fremkom med et uddybende indlæg med påstand om tilkendelse af invalidepension og bidragsfritagelse. Dette fik selskabet til at indhente en ny speciallægeerklæring, hvorefter selskabet fandt, at vores klient nu opfyldte betingelserne for tilkendelse af fuld invalidepension og bidragsfritagelse. 

Eventuelle spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink.

Højesteret afsiger principiel dom

Højesteret har den 17. juni 2016 afsagt dom i den meget medieomtalte straffesag omhandlende drabet på en advokat i Københavns Fogedret den 16. september 2014.

Kroer & Fink Advokater har under hele sagen varetaget interesserne for svigersønnen, der ligeledes forsøgtes dræbt.

I byretten fastssattes en godtgørelse for tort på kr. 30.000,00 til svigersønnen. I landsretten blev denne nedsat til kr. 10.000,00. Højesteret fulgte imidlertid byretten og forhøjede godtgørelsen til kr. 30.000,00.

Begrundelsen herfor var følgende:

"Efter forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, forudsættes godtgørelse efter denne bestemmelse som udgangspunkt at ligge i størrelsesordenen 10.000 kr., jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 144, s. 3182. I retspraksis er der i særlige tilfælde givet højere godtgørelse under hensyn til grovheden og farligheden af den tiltaltes handlinger og de betydelige skader og følger, der er overgået den forurettede, jf. bl.a. Højesterets domme UfR 2001.1872 og UfR 2003.2085.

Under hensyn til, at der nu er forløbet knap 20 år siden indførelsen af denne godtgørelse, og til omstændighederne ved drabsforsøget på xx og de skader, han blev påført, finder Højesteret, at godtgørelsen til ham skal fastsættes til 30.000 kr. som sket ved byrettens dom. Dette beløb skal reduceres med 10.000 kr., som udgør acontobetaling fra Erstatningsnævnet. Kravet på godtgørelse tages derfor til følge med yderligere 20.000 kr."

Det er glædeligt, at Højesteret har valgt at følge vores synspunkt om, at godtgørelsen konkret set var fastsat for lavt fra Erstatningsnævnets side men særlig glædeligt, at dette bl.a. er sket med en generel henvisning til, at der bør ske en indeksering ud fra den betragtning, at der er forløbet knap 20 år siden indførelsen af godtgørelsen. Vi forventer, at dommen vil få betydning for størrelsen af de godtgørelser, der fremadrettet vil blive fastsat i sager omfattet af bestemmelsen.

Spørgsmål til sagen kan rettes til Søren Kroer.

Ankenævnet for Patienterstatningen dømt til at anerkende en alvorlig komplikation til en behandling for kræft

Retten i Sønderborg har afgjort, at en alvorlig komplikation til en behandling for kræft, skulle anerkendes som en patientskade efter den såkaldte "tåle-regel".

Sagen viser, at der selv ved meget alvorlige sygdomme er mulighed for at få erstatning efter den såkaldte "tåle-regel" - trods myndighedernes restriktive opfattelse af dette spørgsmål. 

Sagen er anket af patientskademyndighederne til Landsretten.

Spørgsmål om sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for sagsøger.

Skole ansvarlig for glideskade i skolegård

Østre Landsret har den 19. februar 2016 afgjort, at en skole var ansvarlig for en forælders fald i en skolegård på grund af mangelfuld glatførebekæmpelse.

Sagen viser, at der på områder, hvor der forventeligt færdes mange mennesker, kan stilles relativt store krav til kvaliteten og frekvensen af glatførebekæmpelsen. I sagen var det dokumenteret, at der var faldet en smule ny sne i løbet af dagen, hvilket Landsretten lagde vægt på i forhold til den mangelfulde glatførebekæmpelse.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for skadelidte.

Dom af 11. januar 2016 - Privathospital ansvarlig for formuetab

I forlængelse af vores tidligere nyhed af 6. januar 2016 fremkommer hermed præmisserne fra byretsdommen.

Rettens begrundelse og afgørelse
"A blev den 16. juni 2010 undersøgt på Privathospitalet B, hvor der ikke blev fundet tegn på brystkræft. Sundhedsnævnets Disciplinærnævn har fundet grundlag for at kritisere den behandlende speciallæge i radiologi for hans behandling af A, da man fandt, at han havde over- trådt autorisationslovens § 17. Nævnet har således fundet, at lægen ikke havde udvist omhu og samvittighedsfuldhed.

Retten lægger derfor til grund, at lægen har handlet culpøst. Da lægen var i et tjenesteforhold til Privathospitalet B, følger det af Danske Lov 3- 19-2, at et erstatningskrav kan rettes mod Privathospitalet B.

Patientforsikringen har som begrundelse for at tilkende A erstatning blandt andet anført:

"Vi har vurderet, at udredning i overensstemmelse med den erfarne specialiststandard havde været at iværksætte supplerende undersøgelse for brystkræft efter undersøgelsen den 16. juni 2010. Vi har lagt vægt på speciallægevurderingen af 7. januar 2013. Det fremgår heraf, at mammografioptagelserne fra 16. juni 2010 ikke er af acceptabel standard, da der ikke er medfotograferet tilstrækkeligt indtil brystmuskulaturen. ..... Desuden viser billederne fra undersøgelsen tegn på brystkræft.

I overensstemmelse med speciallægevurderingen af 3. marts 2013 har vi lagt til grund, at din kræftdiagnose ville have været stillet ved supplerende undersøgelser for brystkræft efter undersøgelsen 16. juni 2010, og at du kunne have undgået fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen og din behandling med kemoterapi.”

Det lægges som ubestridt til grund, at diagnosticering og anmeldelse til C af brystkræft i 2010 eller 2011 ville have medført, at A havde fået udbetalt en forsikringssum på xx kr. for kritisk sygdom.

Det lægges herefter til grund, at der er årsagssammenhæng mellem det culpøse forhold, som Privathospitalet B er erstatningsansvarlig for, og det tab på xx kr., som A har lidt.

Henset til at forsikringer mod kritisk sygdom blandt andet indgår i mange kollektive forsikrings- og pensionsordninger, finder retten ikke, at skaden efter sin art eller tabets størrelse er af en sådan karakter, at der er tale om en ikke værnet interesse, eller at skaden ikke er adækvat.

Af disse grunde gives sagsøgeren medhold i den nedlagte påstand." 

Dommen er blevet anket til Østre Landsret. 

Privathospital erstatningsansvarlig for formuetab pga. forsinket diagnosticering af brystkræft

Et privathospital blev ved Retten i Lyngby den 4. januar 2016 fundet erstatningsansvarlig for en patients formuetab (en forsikringsydelse) som følge af en forsinket diagnosticering af hendes brystkræftslidelse.

Vores klient var som følge af en forsinket diagnosticering af hendes kræftlidelse gået glip af en forsikringsydelse (en forsikring mod "kritisk sygdom"), idet anmeldelsesfristen til forsikringsselskabet i mellemtiden var udløbet. Det var fra sagsøgtes side bl.a. gjort gældende, at der ikke forelå et ansvarsgrundlag, at der ikke var tale om en værnet/beskyttet interesse, og at der i øvrigt ikke var tale om et for skadevolder påregneligt tab.

Retten fremkom med en mundtlig tilkendegivelse, der gav vores klient fuldt ud medhold.  Sagsøgte ønskede imidlertid en dom. Denne vil blive afsagt den 11. februar 2016. Det vides naturligvis endnu ikke, om privathospitalet vil anke den kommende dom.

Eventuelle spørgsmål til sagen kan stilles til Jakob, der førte sagen for patienten.