Vi har her på kontoret den 26. marts fået medhold i en landsretssag, der drejede sig om, hvorvidt der var årsagssammenhæng mellem vores klients tilskadekomst i 2009 og hendes tabte arbejdsfortjeneste i perioden fra den 1. juli 2013 og frem til revalideringens afslutning i januar 2020.
Forsikringsselskabet havde betalt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til ultimo juni 2013 men ville ikke betale yderligere.
Sagen havde overordnet set 3 problemstillinger:
Spørgsmål om årsagssammenhæng mellem ulykke og fremsat krav.
Spørgsmål om, hvorvidt den forventede indtægt i givet fald skulle baseres på en arbejdsuge på 25 eller 37 timer.
Periodisering af kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, dvs. om erstatningen i givet fald skulle løbe frem til revalideringsstart, efter del-uddannelse eller til revalideringsafslutning.
Sagen blev tabt i byretten men blev indbragt for landsretten, hvor sagen blev forelagt for Retslægerådet, der bl.a. udtrykte, at whiplash-ulykken havde forårsaget en kronisk smertetilstand.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde tidligere vurderet generne som følge af ulykken til 5 % i méngrad. Sagen blev ikke genforelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, da sagen kun omhandlede krav på tabt arbejdsfortjeneste.
Forsikringsselskabet er nu dømt til at skulle betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for en samlet periode på cirka 10 år, dvs. frem til revalideringsafslutning. Vores klients tab skulle dog beregnes på grundlag af en forventet arbejdsuge på knap 25 timer (og ikke på 37 timer som påstået af os).
Vi og vores klient er dog samlet set glade for resultatet efter mange års kamp for at få statueret, at ulykken har forårsaget et betydeligt indtægtstab.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der har ført sagen for både by- og landsret.