Advokat Nicklas Poulsen er pr. 1. juni 2025 startet hos os.
Nicklas kommer fra en stilling hos Grosen & Svith Advokater, hvor han har arbejdet de sidste 5 år som advokat.
Herudover har han bl.a. tidligere været ansat hos Alm. Brand og hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Samlet set har Nicklas en stærk faglig baggrund inden for erstatnings- og forsikringsret.
Vi er glade for, at Nicklas har valgt at slutte sig til vores team og ser frem til at nyde godt af hans store faglige ballast.
I en verserende sag mellem vores klient og Ankenævnet for Patienterstatningen har Retten i Næstved netop givet sagsøger medhold i ønsket om at føre en ledende overlæge som vidne.
Overlægen skal uddybe sine tidligere bemærkninger, som er angivet i ”Behandlingsstedets bemærkninger – til anmeldelse om behandlingsskade”. Ankenævnet protesterede mod afhøringen og angav denne som overflødig bevisførelse, især da der allerede forelå en udtalelse fra Retslægerådet. Retten fandt dog, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at overlægens forklaring kunne have betydning for sagens oplysning og tillod derfor afhøringen.
Højesteret har i en principiel kendelse i 2016 (H2016.J90-2016) – hvor advokat Søren kroer førte sagen for den pågældende patient - slået fast, at denne måtte føre en tidligere lægekonsulent fra Patientforsikringen som vidne – til trods for, at konsulentens vurdering ikke var blevet tillagt vægt i den efterfølgende afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen. Højesteret bemærkede, at selv om konsulentens erklæring ikke var blevet tillagt betydning, og der allerede var indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, kunne det ikke udelukkes, at konsulentens forklaring kunne have betydning for sagen.
Begge kendelser illustrerer en retspraksis, hvor domstolene ikke automatisk afskærer vidneførsel, blot fordi Retslægerådet har udtalt sig, eller fordi en lægelig vurdering hidrører fra en tidligere fase i sagen. I Højesteretssagen blev det fra vores side fremhævet, at Retslægerådet ikke forholder sig til den såkaldte "specialiststandard", der har en juridisk karakter, og at der derfor kan være behov for forklaringer fra andre lægefaglige eksperter i retten.
Perspektiv
Kendelserne styrker efter vores opfattelse patienters mulighed for at føre bevis i erstatningssager mod sundhedsmyndigheder. Samtidig sender de et signal om, at domstolene er åbne for at høre flere fagpersoner – også selv om disse er tilknyttet underordnede myndigheder eller et involveret behandlingssted, og selv om der allerede foreligger udtalelser fra Retslægerådet.
Spørgetemaet vil alene være en uddybning af overlægens udfyldelse af behandlingsstedets bemærkninger til sagsøgers anmeldelse af behandlingsskaden. Lægen skal således ikke spørges til Retslægerådets udtalelse.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink.
I denne sag, som vi førte for Ansatte Dyrlægers Organisation, var medlemmet, som var dyrlæge, i forbindelse med sin ansættelse på kontrolbesøg på en kvægbesætning, hvor besætningsejeren meget tydeligt ikke var interesseret i besigtigelsen. I forbindelse med besigtigelsen blev han bl.a. ophidset og tændte en motorsav, som han gassede op, og dyrlægen følte sig i den forbindelse truet.
Arbejdsskademyndighederne havde i første omgang truffet afgørelse om at afvise sagen. Efter et længere indlæg, herunder bl.a. med dokumentation for sygemeldinger og yderligere dokumentation for hændelsen, genoptog arbejdsskademyndighederne sagen og anerkendte den psykiske arbejdsskade, som nu fortsætter med godtgørelses- og erstatningsudmåling.
Evt. spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, som førte sagen for Ansatte Dyrlægers Organisation.
Vores klient har ved kendelse af 9. april 2025 fået medhold i en sag hos Ankenævnet for Forsikring i en tvist mod et pensionsselskab.
Sagen drejede sig om, hvilken årsløn der skulle lægges til grund for beregningen af hans tab af erhvervsevne.
Forsikringsbetingelserne angav, at der ved den ”hidtidige indtjening” skulle forstås forsikredes ”pensionsgivende løn”, der enten kunne være registreret af selskabet eller blive fastsat ud fra oplysninger om forsikredes indtægter.
Vores klients indkomst havde i en periode på 4 år helt overvejende bestået af dagpenge og sygedagpenge.
Ankenævnets flertal fandt, at forsikringsbetingelserne var formuleret uklare i forhold til, hvordan klagers ”hidtidige indtjening” i den konkrete situation skulle fastsættes i forbindelse med, at ”indtægtstabet” skulle opgøres. Flertallet fandt, at vores klients ”hidtidige indtjening” i forsikringsbetingelsernes forstand måtte fastsættes skønsmæssigt, da betingelserne ikke umiddelbart tog højde for, hvordan den pensionsgivende løn skulle fastsættes, når den forsikrede havde været på offentlige ydelser de seneste 4 år.
Flertallet fandt, at tabet skulle opgøres på baggrund af en pensionsgivende årsløn oprundet til 360.000 kr. – og ikke kun 236.000 kr. som opgjort af selskabet (beregnet som et gennemsnit for 4 år).
Flertallet bemærkede, at selskabet ikke havde vejledt vores klient i forbindelse med aftalen i 2020 om at videreføre pensionsordningen om, at det kunne få stor betydning for størrelsen på hans udbetalinger, hvis han fik et erhvervsevnetab, uden at han var kommet i arbejde.
Det vides endnu ikke, om pensionsselskabet agter at følge kendelsen.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der har ført sagen for vores klient.
Vi har d. 26. marts 2025 fået dom fra Retten i Aarhus, hvor vores klient fik fuldt medhold i en patientskadesag efter den såkaldte tåleregel, idet smertekomplikationer efter brystkræftbehandling opfyldte lovens alvorskrav.
Sagen vedrørte et behandlingsforløb, hvor vores klient gennemgik behandling for brystkræft og blev opereret og i den forbindelse påført en sjælden smertekomplikation, som gav udtalte smertegener.
Vores klient mistede bl.a. arbejdsevnen og var/er meget hårdt ramt af komplikationen.
Sædvanligvis har myndighederne haft en særdeles hård praksis over for sager om alvor med grundlidelsen kræft, hvor man ubehandlet ville dø. Det var der i sagen enighed om, at man også ville i denne sag, men henset til sagens sjældenhed og alvor vurderede retten, at komplikationen i denne sag opfyldte lovens alvorskrav, hvorved der skete anerkendelse. Retten lagde bl.a. også vægt på, at et sædvanligt behandlingsforløb var forholdsvis ukompliceret og med et sædvanligvis godt resultat.
Dommen nuancerer således sager om alvor efter kræft og viser, at en svær smertetilstand også kan opfylde alvorskravet, selvom grundlidelsen ubehandlet ville have medført døden.
Sagen er anket til Landsretten af Ankenævnet.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokat Søren Kroer (H), der førte sagen for vores klient.
Patienterstatningen har ved en afgørelse fra marts 2025 givet en af vores klienter en erstatning på mere end 3 mio. kr. i konsekvens af en vundet sag, som vi førte for vores klient tilbage i august 2023.
Retssagen blev i sin tid vundet efter den såkaldte specialistregel, idet man fandt det overvejende sandsynligt, at man kunne have undgået en hjerneskade, såfremt man havde diagnosticeret en tumor og havde opereret denne ca. 2 år, før man faktisk diagnosticerede og behandlede tumoren.
Sagen har været forelagt for Retslægerådet, og der har været afgivet forklaring fra lægekonsulent, og retten fandt på den baggrund, at Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kunne tilsidesættes og anerkendte dermed den fulde patientskade.
Konsekvensen er er nu, at vores klient har modtaget mere end 3 mio. kr. i erstatning, og sagen fortsætter med yderligere udmåling af erstatning – et resultat, som vi og vores klient er rigtig glade for.
Eventuelle spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Søren Kroer (H), som førte sagen for klienten i retten og udenretligt.
Vi søger en sød og dygtig kollega!
Læs mere i stillingsopslaget her.
I fredags hoppede vi alle i trøjen for at være med til at støtte Børnecancerfonden.
Du kan være med til at støtte kampen mod børnekræft og donere til
MobilePay 201717
Du kan læse mere på linket herunder
Højesteret har den 17. januar 2025 afsagt en dom, der kan have stor betydning for de, der har modtaget en (negativ) afgørelse fra arbejdsskademyndighederne om, at de ikke måtte være berettiget til tab af erhvervsevne på mindst 15 % trods et varigt indtægtstab.
Med dommen blev det fastslået, at en tilskadekommen (en fleksjobber) kunne få lovens minimumserstatning for tab af erhvervsevne på 15 %, selvom tilskadekomnes indtægtstab var mindre end 15 %.
Det er på baggrund af dommen vores opfattelse, at man som tilskadekommen er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, blot lønnedgangen er på mere end 5 %. Det er en forudsætning, at indtægtsnedgangen er ”klar” og ”varig”.
Dommen vedrører efter vores opfattelse såvel sager efter arbejdsskadesikringslovens § 17 som efter § 17a – og dermed ikke kun fleksjobbere og vil formentlig også kunne udstrækkes til erhvervsevnetabssager efter erstatningsansvarsloven.
Der må på baggrund af dommen forventes genoptagelse af et meget stort antal sager, som umiddelbart kun begrænses af den 30-årige absolutte forældelsesfrist.
Ankestyrelsen har meddelt, at man ikke har mulighed for selv at finde de relevante sager og derfor ikke af egen drift kan genoptage sagerne.
Såfremt man måtte have en sag med denne problemstilling, vil vi opfordre til, at man anmoder om genoptagelse af sagen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Vi står naturligvis til rådighed, hvis man måtte ønske vores bistand hertil.
Vestre Landsret har ved dom af 5. februar 2025 afgjort, at vores klient skulle have anerkendt, at der var sket en klar fejl, idet han ikke var blevet behandlet med trombolyse. Dermed var der sket brud på nationale retningslinjer, hvilket førte til bevislempelse.
Ved dommen blev det slået fast, at vores klients synsgener skulle dækkes med 100 % i modsætning til Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse, som alene havde dækket 1/3.
Dommen stadfæster byrettens dom, men udvider bevislempelsen for en del af generne og viser, at man i sager, hvor der er sket brud på retningslinjer, lokalt eller nationalt, er omfattet af situationer for bevislempelse, hvilket tilsidesætter patientskademyndighedernes praksis på området.
Vi har derfor opfordret Ankenævnet for Patienterstatningen og Patienterstatningen til at genoptage sine afgørelser inden for trombolyseområdet og behandle alle dets anerkendelser med bevislempelse, således som det blev fastslået i Vestre Landsrets dom.
Kontakt os endelig hvis du måtte ønske hjælp til din patientskadesag, herunder sager til eventuel genoptagelse som følge af dommen.
Sagen blev ført i byretten og landsretten af advokat Søren Kroer (H).
Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at vi pr. 1. januar 2025 har indgået et samarbejde med Parkinsonforeningen.
Vi ser frem til at bistå foreningens medlemmer med rådgivning inden for erstatnings- og forsikringsret.
I november havde vi fornøjelsen af at have Naya i praktik hos os! Naya har bidraget med masser af energi og gode idéer. Naya har lavet en lille video omkring sit praktikophold hos os.
Det har været en fornøjelse - tak for en god uge!
Vores klient styrtede under et cykelløb med ca. 50 km/t. og pådrog sig følger efter hovedtraume i form af hovedpine, svimmelhed, kognitive klager.
Hun var først ved egen læge ca. 1 måned efter hændelsen, og både forsikringsselskabet og den uvildige instans, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mente, at der ikke forelå dokumentation for straks-symptomer dvs. at det ikke kunne dokumenteres, at skaderne var opstået ved ulykken.
Efter indhentelse af dokumentation fra cykelcomputeren, som viste, at der var tale om et højenergi traume og beskeder via messenger, kunne vi dokumentere, at skaderne var opstået ved ulykken.
Sagen blev forelagt Retslægerådet, som ganske usædvanligt også inddrog det øvrige bevismateriale (de vil normalt udelukkende forholde sig til de lægelige oplysninger). Da rådets erklæring forelå, stod det klart, at vi kunne bevise årsagssammenhæng, og på den baggrund blev sagen forligt med forsikringsselskabet på 2/3 af den oprindelige påstand, hvilket i praksis svarer til, at vores klient vandt sagen.
Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.
En af vores klienter har ved dom af 18. september 2024 fået medhold i en sag mod et pensionsselskab om ret til løbende dækning for tab af erhvervsevne.
Klienten fik diagnosticeret psoriasisartrit, og diagnosen blev verificeret på 3 forskellige reumatologiske afdelinger.
Pensionsselskabet sendte klienten til en speciallægeundersøgelse, hvor speciallægen angav, at de diagnostiske kriterier ikke var opfyldt, og at hun ikke led af noget specielt, og at hun ikke var så hæmmet og havde så nedsat en funktionsevne, som hun gav udtryk for.
Selskabet stoppede derfor ydelserne.
Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, hvor den blev tabt. Vi indbragte derefter sagen for domstolene.
Efter retssagens anlæg overvågede pensionsselskabet vores klient og angav, at hun ikke havde været ærlig om den helbredsmæssige tilstand.
Københavns Byret gav vores klient medhold i, at hendes erhvervsevne var (og fortsat er) nedsat i tilstrækkeligt omfang for at opnå forsikringsdækning. Retten fandt bl.a., at de af selskabet foretagne internetundersøgelser og observationer ikke kunne føre til et andet resultat - bl.a henset til Retslægerådets besvarelser i sagen.
Det er glædeligt, at Retten i sagen netop anerkendte, at der var tale om kroniske smerter af vekslende styrke og med vekslende indvirkning på hverdagen, og at vores klients gener/lidelser dermed var fuldstændig reelle.
Dommen er blevet anket til landsretten.
Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.
Vi har i denne sag hjulpet en klient med at få udbetalt invalidesum fra hans pensionsselskab.
Vores klient henvendte sig til os via Scleroseforeningen, da pensionsselskabet havde afvist at betale den invalidesum og supplerende førtidspension, som han var berettiget til, hvis han blev tilkendt førtidspension i forsikringstiden.
Vores klient blev omfattet af en pensionsordning hos det pågældende pensionsselskab da han tiltrådte et fleksjob. På grund af fleksjobbet blev han omfattet af en særlig ordning, hvor det i forsikringsbetingelserne var angivet, at man ikke havde ret til invalidesum og supplerende førtidspension, hvis overgangen til førtidspension skyldtes eller havde sammenhæng med en sygdom, som var til stede på det tidspunkt, hvor man blev optaget i ordningen.
Da vores klient blev optaget i pensionsordningen, var han i fleksjob på grund af en bipolar lidelse.
Han arbejdede herefter i adskillige år i fleksjobbet indtil han fik konstateret sclerose. Efter et kortere kommunalt forløb blev han tilkendt førtidspension.
Selskabets synspunkt var, at overgangen til førtidspension havde sammenhæng med den bipolare lidelse.
Det var imidlertid vores opfattelse, at det på baggrund af indholdet af de kommunale akter og de lægelige oplysninger stod klart, at overgangen fra fleksjob til førtidspension i overvejende grad var begrundet i den nytilkomne sclerose, og at selskabet ikke kunne løfte bevisbyrden for, at overgangen til førtidspension var begrundet i den bipolare lidelse på trods af, at dette fremgik af afgørelsen om førtidspension.
Efter indhentelse af supplerende dokumentation foreholdt vi pensionsselskabet oplysningerne og vores synspunkt. Pensionsselskabet besluttede herefter at udbetale både invalidesum og anerkende ret til supplerende førtidspension.
Sagen blev varetaget af advokat Mikael Skou Skjoldager, hvortil spørgsmål kan rettes.
Vi er glade og stolte af at kunne meddele, at vi har indledt et samarbejde med Blik- og Rør Arbejderforbundet.
Vi ser meget frem til at kunne hjælpe forbundets medlemmer i forbindelse med ulykker og erhvervssygdomme opstået i forbindelse med arbejde.
Advokat Jakob Fink har den 9. oktober 2024 afholdt et webinar om tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og patientskader for Scleroseforeningen.
Der henvises til nedenstående link, hvis man ønsker at få et indblik heri:
https://www.scleroseforeningen.dk/bagom-forsikring-og-sclerose/
Vi er stolte af at støtte Team BoB i deres fantastiske indsats for Scleroseforeningen. Godt arbejde!
