Denne retssag vedrørte et spørgsmål om forsinket diagnose af en hjernetumor, herunder et spørgsmål om, hvorvidt en tidligere diagnose af denne tumor kunne have givet et andet behandlingsforløb.
Sagens nærmere omstændigheder var, at vores klient havde haft nogle neurologiske udfaldssymptomer i 2016 og var set på sygehus og sendt hjem uden specialiseret undersøgelse, eller scanninger.
I 2018 oplevede hun en forværring, og her konstaterede man en meget stor hjernetumor, som herefter medførte forskellige skader i forbindelse med operationen.
Sagens tvist var således:
1. Om man skulle have scannet på baggrund af de symptomer hun havde i 2016
2. Om man kunne have opnået et bedre operativt resultat.
Sagen har været forelagt for Retslægerådet flere gange der vurderede, at der var tale om et såkaldt fejlskøn, da man ikke scannede i 2016. Retslægerådet kunne dog ikke vurdere, om der hermed var sket en forværring af behandlingsmulighederne.
Vi indkaldte herefter den opererende læge til hovedforhandlingen (retssagen), som gav uddybende oplysninger om operation, tumortype, vækst kurver for tumortypen mv., og på den baggrund fandt retten, at begge erstatningsforhold var opfyldt, og at man således ved en optimal behandling i 2016 – kunne have diagnosticeret tumoren og opereret denne med et bedre resultat.
Sagen er nu hjemsendt til patientskademyndighederne til udmåling af erstatning.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer der førte sagen.