Ja, i nogle tilfælde kan du få erstatning for frossen skulder. Det kræver dog, at tilstanden kan knyttes til en ulykke, en operation eller en relevant belastning. En frossen skulder opstår også ofte spontant, så det afgørende er, om der kan dokumenteres en årsagssammenhæng.
I denne artikel gennemgår vi, hvornår en frossen skulder kan give ret til erstatning, hvilke erstatningsposter der kan være relevante, og hvad der typisk bliver lagt vægt på i vurderingen af sagen.
Hvad er en frossen skulder?
Frossen skulder, også kaldet kapsulit, er en tilstand med smerter og markant nedsat bevægelighed i skulderen. Mange oplever, at det gør ondt at løfte armen, tage tøj på, række op efter noget eller bare ligge på den ene side om natten. Skulderen føles stiv, og bevægelserne bliver gradvist mere begrænsede.
Tilstanden er ofte langvarig. Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring svinder symptomerne i de fleste tilfælde efter 18 til 24 måneder, men forløbet kan være både smertefuldt og hæmmende i en stor del af perioden. I nogle tilfælde kan operation forkorte forløbet.
Kan man få erstatning for frossen skulder?
Ja, det er ofte muligt at få erstatning. Men det er vigtigt at skelne mellem selve diagnosen og den juridiske vurdering.
Det er ikke nok, at du har fået konstateret frossen skulder. Der skal også være noget, som forklarer, hvorfor den er opstået, og som kan give grundlag for en erstatningssag. Det kan for eksempel være:
en arbejdsulykke
en anden ulykke
en operation eller behandling
en belastning på arbejdet, der kan anerkendes som arbejdsskade
Hvis den frosne skulder derimod er opstået spontant uden en klar udløsende årsag, vil det ofte være vanskeligere at få erstatning. Det skyldes netop, at frossen skulder også kan opstå uden traume eller fejl.
Hvornår kan frossen skulder give ret til erstatning?
Det ses typisk i tre typer sager.
Efter en ulykke
En frossen skulder kan opstå efter et fald, et kraftigt træk i armen eller et slag mod skulderen. I de tilfælde vil man se på, om hændelsen var tilstrækkelig kraftig til at kunne forklare det efterfølgende forløb.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beskriver, at anerkendelse af en skulderskade kræver årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden, og at vurderingen sker ved at sammenholde påvirkningen med den diagnose og de gener, der efterfølgende er opstået.
Efter en operation
En frossen skulder kan også udvikle sig som komplikation efter en operation. Det ses blandt andet i skuldersager, hvor en person først får en skade, senere bliver opereret og bagefter udvikler en langvarig kapsulit.
Her bliver det vigtigt at se på hele årsagskæden. Hvis operationen var nødvendig som følge af den oprindelige skade, og den frosne skulder derefter opstod som led i forløbet, kan det få betydning for erstatningen.
Som arbejdsskade
I nogle tilfælde indgår frossen skulder i en arbejdsskadesag. Det kan være efter en konkret arbejdsulykke eller i mere komplekse sager om belastning over tid. De sager er ofte sværere, fordi skulderlidelser også kan opstå af andre årsager, og fordi det kan være vanskeligt at bevise, at netop arbejdet er den afgørende forklaring.
Det afgørende er årsagssammenhæng
I sager om frossen skulder er årsagssammenhæng ofte det centrale spørgsmål. Det betyder, at der skal være en sandsynlig og dokumenterbar forbindelse mellem hændelsen og den skade, du søger erstatning for.
Hvis en person for eksempel var rask før en ulykke, fik smerter med det samme og senere udviklede frossen skulder i samme skulder, vil det typisk styrke sagen. Omvendt står sagen svagere, hvis symptomerne først opstår længe senere, eller hvis der allerede var kendte problemer i skulderen.
AES lægger vægt på, om påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Hvis en frossen skulder er opstået traumatisk, kan den anerkendes, hvis hændelsen har medført en relevant belastning af skulderen.
Det er derfor ikke diagnosen alene, der afgør sagen. Det er sammenhængen mellem hændelsen, symptomerne, journalerne og det medicinske forløb.
Eksempel – sådan kan en sag se ud i praksis
Forestil dig en medarbejder på et lager, som forsøger at afværge en tung genstand, der falder ned fra en reol. Han får straks smerter i skulderen og fortsætter i første omgang arbejdet, men generne bliver værre. Senere bliver han undersøgt, opereret og udvikler efter operationen en frossen skulder med langvarig sygemelding og behov for skånehensyn.
I sådan en sag vil man typisk se på:
om han havde skuldergener før hændelsen
om smerterne opstod med det samme
om operationen skete som følge af den oprindelige skade
om den frosne skulder hænger sammen med operationen og det samlede skadeforløb
Hvis det kan dokumenteres, kan hele forløbet få betydning for erstatningen. Det er netop sådan, mange skuldersager bliver vurderet: ikke kun ud fra diagnosen, men ud fra hele kæden fra hændelse til behandling og følger.
Hvad kan du få erstatning for?
Hvis sagen anerkendes, kan flere forskellige erstatningsposter komme på tale.
Godtgørelse for varigt mén
Hvis den frosne skulder fører til varige gener, kan der være grundlag for godtgørelse for varigt mén. Det kræver som udgangspunkt, at generne er varige, og at méngraden kan fastsættes til mindst 5 procent.
Ved skuldersager ser man blandt andet på smerter, bevægeindskrænkning og hvor meget skaden påvirker hverdagen.
Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du har været sygemeldt og mistet lønindtægt som følge af skaden, kan tabt arbejdsfortjeneste være relevant. Det gælder især i ansvarssager, hvor en modpart er erstatningsansvarlig.
Svie og smerte
Ved midlertidig sygdom og behandling kan der i nogle sager kræves godtgørelse for svie og smerte.
Tab af erhvervsevne
Hvis skulderen får varig betydning for din evne til at arbejde, kan der også være grundlag for erstatning for tab af erhvervsevne. Det ses især i længerevarende forløb, hvor man ikke kan vende tilbage til samme type arbejde som før.
Hvorfor bliver nogle sager afvist omkring frossen skulder?
Mange sager om frossen skulder bliver ikke afvist, fordi generne ikke er reelle, men fordi sammenhængen ikke kan bevises godt nok.
Det gælder typisk i tre situationer.
For det første kan hændelsen have været for lille. Hvis belastningen ikke vurderes at være tilstrækkelig til at kunne forklare en vedvarende skulderlidelse, vil sagen ofte blive afvist. AES beskriver generelt, at der ved skulderskader ofte skal en vis kraft til, og at mindre belastninger eller egenbevægelser uden reel ydre påvirkning normalt ikke er nok.
For det andet kan dokumentationen være utilstrækkelig. Hvis man ikke har søgt læge hurtigt, eller hvis journalerne ikke beskriver hændelsen og symptomerne tydeligt, bliver sagen sværere at løfte.
For det tredje kan der være andre forklaringer. Det kan være forudbestående skulderproblemer, slidforandringer eller spontan opståen. AES peger selv på, at frossen skulder ofte opstår spontant, og det er netop en af grundene til, at disse sager ofte bliver vurderet meget konkret.
Sådan styrker du din sag
Hvis du mener, at din frosne skulder skyldes en skade, en operation eller en belastning på arbejdet, er det vigtigt at få dokumenteret forløbet så tidligt som muligt.
Det styrker typisk sagen, hvis du:
søger læge hurtigt
får hændelsen beskrevet i journalen
får dokumenteret symptomer og behandling
gemmer henvisninger, scanninger og lægepapirer
anmelder skaden korrekt, hvis der er tale om en arbejdsskade
Jo mere præcist forløbet er dokumenteret, desto bedre grundlag er der for at vurdere sagen.
Få vurderet din sag om frossen skulder
Sager om frossen skulder er sjældent helt enkle. To personer kan have samme diagnose, men meget forskellige muligheder for erstatning. Den ene har måske en klar ulykke, et veldokumenteret behandlingsforløb og tydelige følger. Den anden har et mere gradvist eller uklart forløb.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan have krav på erstatning for frossen skulder, kan det derfor være en god idé at få sagen vurderet konkret. Det giver overblik over, om der er grundlag for erstatning, og hvilke oplysninger der er vigtige i den videre proces.