Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?
Tabt arbejdsfortjeneste er en erstatning der sikrer, at din løn forbliver uændret, når du er sygemeldt og ikke modtager fuld løn på grund af en ulykke. Såfremt der skal træffes en afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste, benyttes erstatningsansvarsloven. Det er vigtigt at bemærke, at der skal være en ansvarlig skadevolder, da dennes ansvarsforsikringsselskab vil skulle udbetale erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.
Hvornår kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?
Du kan få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste indtil det tidspunkt, hvor du kan genoptage dit arbejde som i væsentligt samme omfang som tidligere, eller indtil det er besluttet, at du har et midlertidigt eller varigt tab af erhvervsevne på mindst 15 procent. Dette kan være tilfældet, hvis du eksempelvis har været ude for et trafikuheld med piskesmæld og bliver nødt til at gå ned i timer grundet nakkesmerter. Hvis det måtte vise sig, at du ikke kan genoptage dit arbejde i samme omfang som før, vil du i stedet kunne være berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. Du kan læse mere om tabt erhvervsevne her.
Tabt arbejdsfortjeneste regler
Lovgrundlag: Retten til tabt arbejdsfortjeneste reguleres af Erstatningsansvarsloven.
Ansvarlig skadevolder: Der skal være en skadevolder, hvis ansvarsforsikring dækker tabet.
Hvornår kan du få erstatning?: Du kan få erstatning, indtil du kan arbejde i væsentligt samme omfang som før skaden, eller indtil der er fastslået et tab af erhvervsevne på mindst 15 %.
Beregning: Tabet beregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske indtægt. I beregningen medregnes pensionsbidrag, feriepenge og eventuelle bonusser.
Erstatningstype: Tabt arbejdsfortjeneste er en midlertidig erstatning. Hvis der er tale om varige følger, dækkes tabet under erstatning for tab af erhvervsevne.
Hvordan beregnes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste?
Beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste sker ved at sammenligne din forventede indtægt i den periode, du var fraværende på grund af en ulykke, med det du har i faktisk indtægt nu. Forskellen mellem disse beløb vil blive dækket af forsikringsselskabet hos den part, der er ansvarlig for ulykken.
Hvor meget kan man få i tabt arbejdsfortjeneste?
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne udregnes efter forskellige metoder, men begge sigter mod at kompensere den skadelidte for et tab.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en midlertidig erstatningspost, der skal dække dit løbende tab, mens erstatning for tab af erhvervsevne skal kompensere for dit fremadrettede tab, hvis du ikke er i stand til at arbejde i samme omfang som tidligere. Beregningen for tabt arbejdsfortjeneste kan være kompliceret, da der skal tages højde for faktorer som pensionsbidrag, feriepenge, potentielle bonusser og andre relaterede ydelser.
Sats for tabt arbejdsfortjeneste 2025
Størrelsen af tabt arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af din tidligere arbejdsindtægt, men du kan højest modtage 36.622 kr. pr. måned i 2025. Hvis du inden bevillingen har haft en pensionsordning gennem dit arbejde, kan du muligvis få kompensation for manglende pensionsindbetaling.
Tabt arbejdsfortjeneste forsikring
Ved krav om tabt arbejdsfortjeneste er det skadevolderens ansvarsforsikring, der skal dække dit økonomiske tab. Det betyder, at du som skadelidt ikke selv skal betale for tabet af din indkomst. Forsikringsselskabet vil erstatte forskellen mellem den løn, du ville have tjent, og det beløb, du reelt modtager under din sygemelding. Det er derfor vigtigt, at skaden anmeldes korrekt, og at der fremlægges dokumentation for både lønforhold og sygeperiode. Hvis forsikringsselskabet ikke anerkender kravet, kan professionel hjælp sikre, at du får den erstatning, du har krav på.
Få professionel hjælp i erstatningssager
Når du står over for en erstatningssag, kan det være afgørende at søge professionel hjælp. Vi er specialiseret i erstatningsret og kan tilbyde professionel bistand i processen med at sikre, at du får den fulde erstatning, du er berettiget til i forbindelse med krav på tabt arbejdsfortjeneste. Vi beregner erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og håndterer forhandlinger med forsikringsselskaber om kravenes størrelse. Hvis du har været ude for en arbejdsskade kan du læse mere her.