Hvad er svie og smerte?
Svie og smerte refererer til den fysiske og psykiske lidelse, som en person kan opleve som følge af en skade eller en ulykke. Godtgørelse for svie og smerte, beskriver således den kompensation som forurettede kan være berettiget til på baggrund af eksempelvis sygemelding, jf. erstatningsretsloven. Som udgangspunkt har du ret til denne godtgørelse fra tidspunktet for ulykken og indtil du er kommet dig igen, eller indtil du har været sygemeldt i et år, hvor du når lovens maks dækning. Det skal bemærkes, at der kun kan søges godtgørelse såfremt, at der er en anden part involveret i ulykken, da det er den ansvarlige modpart, der skal udbetale godtgørelsen. Det er en lægefaglig vurdering, som ligger til grund for din ret til svie og smerte.
Trafikulykke: Trafikulykker kan medføre både fysiske og psykiske skader, der kan give adgang til svie og smerte godtgørelse. Dette omfatter ikke kun de umiddelbare skader fra selve ulykken, men også de efterfølgende gener som kan opstå i genoptræningsperioden. Læs mere om retten til erstatning ved trafikskader.
Psykisk mén: Psykisk mén refererer til de langvarige psykiske eftervirkninger som kan opstå efter traumatiske oplevelser, herunder ulykker og overgreb. Dette kan være tilstande som PTSD, angst og depression.
Delvist sygemeldt: At være delvist sygemeldt betyder, at en person på grund af fysisk eller psykisk mén ikke er i stand til at arbejde i fuldt omfang. Eksempelvis genoptaget arbejdet på halvtid. I den situation kan du være beretiget til en delvis godtgørelse for svie og smerte. Som beskrevet tidligere har du også ret til at få dækket dit eventuelle indtægtstab, hvis du måtte være blevet opsagt eller gået ned i løn efter en ulykke. Læs mere om erstatning for tabt erhvervsevne.
Hvordan får man godtgørelse for svie og smerte?
Du kan modtage og søge godtgørelse for svie og smerte når du har været udsat for en ulykke. Herefter skal du henvende dig til modpartens forsikringsselskab, som vil være den part der udbetaler erstatningen. I den forbindelse er det vigtigt at have al nødvendig dokumentation, herunder din lægeerklæring, klar til formålet.
Taksten for svie og smerte
Taksten for svie og smerte er fastlagt til kr. 240 pr. dag i 2025 og er skattefri. Denne takst reguleres årligt. Det maksimale beløb der kan udbetales er i 2025 kr. 92.000. Selve udbetalingen stoppes når der er kommet en afgørelse på varigt mén for den ulykke/skade man har været ude for. I mange tilfælde vil det være en god idé, at se om der vil være flere områder man kan gøre krav på for godtgørelse, heriblandt dækning af eventuelle behandlinger der følger af ulykken. Dette stiller imidlertid strenge krav til beviselig lægedokumentation for, at de pågældende behandlinger har forbindelse til ulykken, før en udbetaling kan finde sted.
Svie og smerte som pensionist
Hvis du er folkepensionist, kan det være mere vanskeligt at få godtgørelse for svie og smerte, da denne form for kompensation som udgangspunkt tildeles personer i den erhvervsaktive alder. Dog kan der i visse tilfælde være mulighed for godtgørelse, hvis det kan dokumenteres, at ulykken eller skaden har haft en betydelig indvirkning på din dagligdag og livskvalitet. Det er derfor vigtigt at få en grundig vurdering af din sag og eventuelt søge juridisk rådgivning for at sikre, at dine rettigheder bliver varetaget korrekt.
Svie og smerte ved arbejdsskade
Hvis du har været udsat for en arbejdsskade, kan du være berettiget til godtgørelse for svie og smerte, så længe du er sygemeldt. Dette gælder uanset, om skaden er sket som følge af en ulykke på arbejdspladsen eller udviklet over tid som en erhvervssygdom. Arbejdsgivers lovpligtige arbejdsskadeforsikring dækker disse situationer, og godtgørelsen kan udbetales, indtil din helbredstilstand er stabiliseret.
Det er vigtigt at anmelde arbejdsskaden hurtigst muligt og sikre, at alle nødvendige dokumenter, såsom lægeerklæringer og arbejdsmedicinske vurderinger, bliver indsendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Hvis din sag afvises, eller du får en for lav vurdering, kan du klage over afgørelsen.
Få hjælp fra eksperter i godtgørelse ved svie og smerte
Hvis du har oplevet fysisk eller psykisk skade efter en ulykke eller skade, kan det være svært at navigere i erstatningssager alene. Hos Kroer og Fink specialiserer vi os i at hjælpe mennesker med at opnå den erstatning og godtgørelse du har krav på. Vi er eksperter i erstatnings- og forsikringsret og sikre at dine rettigheder bliver varetaget effektivt. Kontakt os for professionel rådgivning og støtte gennem hele processen.