Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen har haft en mangeårig fast praksis, som indebar, at myndighederne først vurderede, om der var grundlag for at anerkende en anmeldt skade som en patientskade, for først derefter at indhente oplysninger for at kunne beregne erstatningens størrelse.
Denne praksis er for så vidt velbegrundet, men efter vores opfattelse var det et problem, at denne praksis også havde betydning for, fra hvilket tidspunkt erstatningsbeløbene skulle forrentes.
I den konkrete sag betød det, at vores klient først fik tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mere end 2 år efter det tidspunkt, hvor hun anmeldte skaden til Patienterstatningen, og at erstatningen også først blev forrentet fra dette senere tidspunkt.
Vores synspunkt var, at erstatningen skulle forrentes fra det tidspunkt, hvor Patienterstatningen var i stand til at indhente de oplysninger, som var nødvendige for at beregne erstatningen - og ikke først fra det tidspunkt, hvor oplysningerne faktisk blev indhentet. Renterne udgjorde i sig selv mere end 100.000 kr.
Københavns Byret har ved dom af 14. marts 2018 (ved en 3 dommer-behandling) givet vores klient medhold i, at hendes erstatningskrav skulle forrentes fra det tidspunkt, hvor Patienterstatningen var i stand til at indhente oplysningerne og ikke først fra det langt senere tidspunkt, hvor oplysningerne faktisk blev indhentet.
Retten lagde blandt andet vægt på, at det er vigtigt for patienterstatningsordningens sigte, at patientskademyndighederne selv oplyser sagerne, og sørger for, at ordningen administreres således, at den skadelidte ikke selv behøver at engagere f.eks. en advokat til at varetage sine interesser. Retten mente med andre ord, at den skadelidtes interesser i at få forrentet kravene ikke blev varetaget på tilstrækkelig vis.
Ankenævnet for Patienterstatningen har anket dommen til Østre Landsret.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokatfuldmægtig Mikael Skjoldager, som førte sagen på vegne af advokat Søren Kroer.