Vores klient havde i mange år været omfattet af en pensionsordning med dækning for invalidepension ved varigt tab af erhvervsevne til 1/3 eller derunder. Ved jobskifte den 1. april 2018 blev hun obligatorisk medlem, og indbetalingerne til pensionskassen blev forhøjet. Hun blev herved omfattet af en 2-årig klausul for den del af pensionen, der vedrørte forhøjelsen.
Vores klient havde i mange år haft sclerose, og hun arbejdede på fuld tid men på en § 56-aftale med højt sygefravær. Efter forhøjelsen oplevede hun langsom opblussen af symptomerne, som tiltog i maj 2020 medfølgende drøftelse med hendes arbejdsgiver om muligheden for at overgå til fleksjob. Hun blev bevilget fleksjob med virkning fra 1. januar 2021 med en arbejdstid på 12 timer ugentligt.
Pensionsselskabet tilkendte vores klient invalidepension men nedsatte imidlertid pensionen, som vedrørte forhøjelsen. Selskabet mente, at vores klients erhvervsevne var nedsat til 1/3 inden, det forhøjede pensionsbidrag havde været indbetalt i en sammenhængende periode på 2 år. Der blev bl.a. lagt vægt på, at det af kommunale akter fremgik, at vores klient siden juni 2019 havde arbejdet på nedsat tid svarende til 12 timer ugentligt.
Ankenævnet for Forsikring fandt, at selskabet ikke havde været berettiget til at anvende karensbestemmelsen og nedsætte udbetalingerne. Nævnet tillagde fraværsoversigten stor vægt, hvoraf det ikke kunne udledes, at vores klients erhvervsevne faktisk havde været nedsat til 1/3 før udløbet af den 2-årige karensperiode. Selskabet anerkendte efterfølgende Ankenævnet for Forsikrings kendelse, og vores klient fik udbetalt fuld invalidepension.
Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.