Vores klient havde modtaget kiropraktorbehandling efter at have haft nakkesmerter i en periode. Under behandlingen indtraf en halskardissektion medfølgende flere blodpropper, der invaliderede ham i væsentligt omfang.
Såvel Patienterstatningen som Ankenævnet for Patienterstatningen havde i første omgang afvist årsagssammenhæng mellem halskardissektionen/blodpropperne og behandlingen hos kiropraktor på trods af den tidsmæssige sammenhæng. Patientskademyndighederne lagde bl.a. vægt på, at manipulationen ved kiropraktoren ikke havde været koncentreret omkring det sted i nakken, hvor halskardissektionen opstod. Efter Retslægerådets udtalelse i sagen, genoptog Ankenævnet for Patienterstatningen sagen og anerkendte skaden som omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet.
Retslægerådet udtalte ret klart, at der med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng. Selvom kiropraktoren ikke specifikt manipulerede det segment, hvor dissektionen opstod, ville der være afledt stræk og tryk på hele halsen i forbindelse med en sådan behandling. Sammen med den tidsmæssige sammenhæng var Retslægerådet således ikke i tvivl. Retslægerådet anførte end videre, at der er tale om en komplikation til kiropraktorbehandlingen, der sker yderst sjældent.
Det er vores opfattelse, at halskardissektion opstået under eller umiddelbart efter kiropraktorbehandling generelt har været vanskeligt at få anerkendt som en patientskade, men sagen her illustrerer, at der er grundlag for at udfordre patientskademyndighedernes praksis – i hvert fald i situationer, hvor der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem symptomerne og kiropraktorbehandlingen.
Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.