At få en hjernerystelse kan have omfattende konsekvenser for både dit helbred og din økonomi. Hvis du har pådraget dig en hjernerystelse som følge af en ulykke, kan du være berettiget til erstatning og/eller forsikringsydelser. I dette blogindlæg gennemgår vi, hvad en hjernerystelse er, hvornår du har krav på erstatning og/eller forsikringsydelser, hvilke typer erstatning eller forsikringsydelser du kan få, og hvordan du bedst navigerer i processen.
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse er en klinisk diagnose, som lægen fastsætter på baggrund af din sygehistorie og en objektiv undersøgelse. Diagnosen kan ikke stilles ved hjælp af blodprøver eller billeddiagnostik, men kræver en vurdering af symptomer og eventuelle skader.
Hjernerystelse opstår som regel efter et slag eller en voldsom bevægelse, der påvirker hovedet, nakken eller kroppen og forårsager en midlertidig forstyrrelse af hjernens funktion. Denne forstyrrelse kan resultere i symptomer som hovedpine, svimmelhed, kvalme og koncentrationsbesvær. Selvom mange kommer sig inden for kort tid, kan nogle opleve langvarige gener efter skaden. De fysiologiske forstyrrelser ved en hjernerystelse kan blandt andet vise sig som:
Ændringer i mental tilstand
Hukommelsestab
Tab eller reduktion af bevidstheden
Balanceproblemer, hovedpine eller svimmelhed
Hvornår har du krav på erstatning ved hjernerystelse?
Du kan have krav på erstatning, hvis din hjernerystelse skyldes en hændelse, hvor en anden part kan holdes ansvarlig. Der skal altså som udgangspunkt være en skadevolder, der kan holdes erstatningsansvarlig for din skade.
Det betyder, at din skade som udgangspunkt skal skyldes en anden parts uagtsomme adfærd, og at der skal være den fornødne årsagssammenhæng mellem hændelsen og den skade, du har pådraget dig. Hver sag vurderes konkret på baggrund af de samlede omstændigheder.
Særlige tilfælde
I nogle situationer gælder særlige regler, der gør det nemmere at få erstatning:
Færdselsulykker: Hvis du kommer til skade ved en færdselsulykke, hvor du som bilist, fodgænger eller cyklist rammes af et motorkøretøj, har du krav på erstatning uanset, hvem der måtte have skylden for ulykkens indtræden.
Arbejdsskader: Ulykker på arbejdspladsen er dækket af arbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Her er det alene et krav, at skaden kan betegnes som en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Sagerne behandles hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Voldsofre: Som voldsoffer kan du få erstatning fra staten, selv hvis skadevolderen ikke kan findes eller holdes ansvarlig. Disse sager behandles af Erstatningsnævnet.
Andre særlige områder: Skader som følge af togdrift, luftfart eller angreb fra dyr som hunde eller løsgående heste er ofte dækket af særlige regler. Her er det typisk ikke nødvendigt at påvise skyld hos en skadevolder.
Er du i tvivl om, hvorvidt du har ret til erstatning, er det altid en god idé at kontakte en specialiseret advokat for en gratis vurdering af din sag.
Din skade anerkendes og der findes årsagssammenhæng
For at få erstatning er det afgørende, at din skade anerkendes, og at der påvises en årsagssammenhæng mellem hændelsen og hjernerystelsen. Dette kræver typisk en omfattende dokumentation i form af lægejournaler, erklæringer fra specialister og eventuelle politirapporter. Det er også vigtigt, at skaden anmeldes hurtigt, da forsinkelse kan vanskeliggøre anerkendelsen.
Hvad kan du få i erstatning?
Erstatning/godtgørelse ved hjernerystelse opdeles i to hovedkategorier: midlertidige og varige poster. Disse dækker forskellige typer tab og gener afhængigt af skadens omfang og varighed.
Midlertidige poster
Godtgørelse for svie og smerte
Denne godtgørelse kompenserer for de smerter og ulemper, du oplever i sygeperioden. Den udbetales som en fast takst pr. sygedag (240 kr. i 2025) og kan maksimalt udgøre 92.000 kr. Godtgørelsen for svie og smerte stopper, når du enten bliver rask, eller når et varigt mén kan fastsættes. Bemærk, at beløbet er skattefrit.Tabt arbejdsfortjeneste
Hvis du mister indtægt, fordi du ikke kan arbejde under din sygeperiode, kan du få dækket dit økonomiske tab. Dette dækker kun nettotabet, og der fratrækkes eksempelvis sygedagpenge eller løn under sygdom. Erstatningen varer, indtil du kan vende tilbage til arbejdet, eller indtil der kan fastsættes et erhvervsevnetab.Behandlingsudgifter og andet tab
Rimelige og nødvendige udgifter til behandling, medicin eller transport til undersøgelser kan dækkes. Dette gælder dog primært behandlinger, der er tilskudsberettigede eller anerkendt som nødvendige og af helbredende karakter.
Varige poster
Godtgørelse for varigt mén
Hvis skaden resulterer i varige helbredsmæssige gener, fastsættes en méngrad baseret ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel. Gener som daglig hovedpine eller kognitive symptomer kan give en méngrad fra 5 % op til 20 %. Godtgørelsen beregnes på baggrund af méngraden og er skattefri.Erstatning for tab af erhvervsevne
Hvis du varigt mister evnen til at tjene det samme som før skaden, kan du få erstatning for erhvervsevnetab. Erstatningen beregnes ud fra din tidligere indkomst, erhvervsevnetabsprocenten og en reguleret faktor.Fremtidige helbredelsesudgifter
Hvis du fortsat har udgifter til behandling eller medicin som følge af skaden, kan du få dækket disse udgifter med et engangsbeløb baseret på den forventede årlige udgift.
Jeg er forsikret, hvordan hjælper det mig?
Har du en ulykkesforsikring, kan den dække en del af dine udgifter og kompensere for varigt mén. Det er vigtigt at læse forsikringsvilkårene nøje, da dækningen varierer fra selskab til selskab.
Hvor mange får varige men efter hjernerystelse?
En stor del af dem, der får hjernerystelse, kommer sig inden for få uger. Dog oplever flere vedvarende symptomer, kendt som postcommotionelt syndrom. Disse symptomer kan inkludere hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed og lysfølsomhed, som kan have en markant negativ effekt på dagligdagen og arbejdsevnen. Tidligere blev senfølger for hjernerystelse kun anerkendt, såfremt man havde været bevidstløs i forbindelse med ulykken. Dette er senere blevet nuanceret, da Dansk Center for Hjernerystelse på baggrund af et stort studie, konkluderede, at der også kan ske senfølger uanset bevidstløshed eller ej.
Symptomer på sen følger af hjernerystelse:
Langvarig hovedpine
Svimmelhed
Hukommelsesproblemer
Overfølsomhed over for lys og lyd
Psykiske gener som angst eller depression
Få hjælp fra en specialiseret advokat
Hvis du ønsker at søge erstatning eller forsikringsydelser efter en hjernerystelse, kan det være en fordel at kontakte en advokat med speciale i personskadeerstatning. En erfaren advokat kan hjælpe dig med at dokumentere skaden, håndtere forsikringsselskaber og sikre, at du får den erstatning eller forsikringsydelser, du er berettiget til. Hos Kroer\Fink Advokater har vi stor erfaring med erstatningssager og står klar til at hjælpe dig gennem hele processen.