Vundet sag hos Ankenævnet for Forsikring

Vores klient har ved kendelse af 9. april 2025 fået medhold i en sag hos Ankenævnet for Forsikring i en tvist mod et pensionsselskab.

Sagen drejede sig om, hvilken årsløn der skulle lægges til grund for beregningen af hans tab af erhvervsevne.

Forsikringsbetingelserne angav, at der ved den ”hidtidige indtjening” skulle forstås forsikredes ”pensionsgivende løn”, der enten kunne være registreret af selskabet eller blive fastsat ud fra oplysninger om forsikredes indtægter.

Vores klients indkomst havde i en periode på 4 år helt overvejende bestået af dagpenge og sygedagpenge.

Ankenævnets flertal fandt, at forsikringsbetingelserne var formuleret uklare i forhold til, hvordan klagers ”hidtidige indtjening” i den konkrete situation skulle fastsættes i forbindelse med, at ”indtægtstabet” skulle opgøres. Flertallet fandt, at vores klients ”hidtidige indtjening” i forsikringsbetingelsernes forstand måtte fastsættes skønsmæssigt, da betingelserne ikke umiddelbart tog højde for, hvordan den pensionsgivende løn skulle fastsættes, når den forsikrede havde været på offentlige ydelser de seneste 4 år.

Flertallet fandt, at tabet skulle opgøres på baggrund af en pensionsgivende årsløn oprundet til 360.000 kr. – og ikke kun 236.000 kr. som opgjort af selskabet (beregnet som et gennemsnit for 4 år).

Flertallet bemærkede, at selskabet ikke havde vejledt vores klient i forbindelse med aftalen i 2020 om at videreføre pensionsordningen om, at det kunne få stor betydning for størrelsen på hans udbetalinger, hvis han fik et erhvervsevnetab, uden at han var kommet i arbejde.

Det vides endnu ikke, om pensionsselskabet agter at følge kendelsen.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der har ført sagen for vores klient.

Alvorlig komplikation efter brystkræftbehandling anerkendt efter tålereglen ved dom af 26. marts 2025 fra Retten i Aarhus

Vi har d. 26. marts 2025 fået dom fra Retten i Aarhus, hvor vores klient fik fuldt medhold i en patientskadesag efter den såkaldte tåleregel, idet smertekomplikationer efter brystkræftbehandling opfyldte lovens alvorskrav.

Sagen vedrørte et behandlingsforløb, hvor vores klient gennemgik behandling for brystkræft og blev opereret og i den forbindelse påført en sjælden smertekomplikation, som gav udtalte smertegener.

Vores klient mistede bl.a. arbejdsevnen og var/er meget hårdt ramt af komplikationen.

Sædvanligvis har myndighederne haft en særdeles hård praksis over for sager om alvor med grundlidelsen kræft, hvor man ubehandlet ville dø. Det var der i sagen enighed om, at man også ville i denne sag, men henset til sagens sjældenhed og alvor vurderede retten, at komplikationen i denne sag opfyldte lovens alvorskrav, hvorved der skete anerkendelse. Retten lagde bl.a. også vægt på, at et sædvanligt behandlingsforløb var forholdsvis ukompliceret og med et sædvanligvis godt resultat.

Dommen nuancerer således sager om alvor efter kræft og viser, at en svær smertetilstand også kan opfylde alvorskravet, selvom grundlidelsen ubehandlet ville have medført døden.

Sagen er anket til Landsretten af Ankenævnet.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokat Søren Kroer (H), der førte sagen for vores klient.

Stor erstatning i tidligere vundet patientskadesag

Patienterstatningen har ved en afgørelse fra marts 2025 givet en af vores klienter en erstatning på mere end 3 mio. kr. i konsekvens af en vundet sag, som vi førte for vores klient tilbage i august 2023.

Retssagen blev i sin tid vundet efter den såkaldte specialistregel, idet man fandt det overvejende sandsynligt, at man kunne have undgået en hjerneskade, såfremt man havde diagnosticeret en tumor og havde opereret denne ca. 2 år, før man faktisk diagnosticerede og behandlede tumoren.

Sagen har været forelagt for Retslægerådet, og der har været afgivet forklaring fra lægekonsulent, og retten fandt på den baggrund, at Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelser kunne tilsidesættes og anerkendte dermed den fulde patientskade.

Konsekvensen er er nu, at vores klient har modtaget mere end 3 mio. kr. i erstatning, og sagen fortsætter med yderligere udmåling af erstatning – et resultat, som vi og vores klient er rigtig glade for.

Eventuelle spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Søren Kroer (H), som førte sagen for klienten i retten og udenretligt.

Vigtig Højesteretsdom – medførende praksisændring for tab af erhvervsevne-erstatning

Højesteret har den 17. januar 2025 afsagt en dom, der kan have stor betydning for de, der har modtaget en (negativ) afgørelse fra arbejdsskademyndighederne om, at de ikke måtte være berettiget til tab af erhvervsevne på mindst 15 % trods et varigt indtægtstab.

Med dommen blev det fastslået, at en tilskadekommen (en fleksjobber) kunne få lovens minimumserstatning for tab af erhvervsevne på 15 %, selvom tilskadekomnes indtægtstab var mindre end 15 %.

Det er på baggrund af dommen vores opfattelse, at man som tilskadekommen er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne, blot lønnedgangen er på mere end 5 %. Det er en forudsætning, at indtægtsnedgangen er ”klar” og ”varig”.

Dommen vedrører efter vores opfattelse såvel sager efter arbejdsskadesikringslovens § 17 som efter § 17a – og dermed ikke kun fleksjobbere og vil formentlig også kunne udstrækkes til erhvervsevnetabssager efter erstatningsansvarsloven.

Der må på baggrund af dommen forventes genoptagelse af et meget stort antal sager, som umiddelbart kun begrænses af den 30-årige absolutte forældelsesfrist.

Ankestyrelsen har meddelt, at man ikke har mulighed for selv at finde de relevante sager og derfor ikke af egen drift kan genoptage sagerne.

Såfremt man måtte have en sag med denne problemstilling, vil vi opfordre til, at man anmoder om genoptagelse af sagen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Vi står naturligvis til rådighed, hvis man måtte ønske vores bistand hertil.

Vundet sag i Vestre Landsret mod Ankenævnet for Patienterstatningen pga. undladt trombolysebehandling

 

Vestre Landsret har ved dom af 5. februar 2025 afgjort, at vores klient skulle have anerkendt, at der var sket en klar fejl, idet han ikke var blevet behandlet med trombolyse. Dermed var der sket brud på nationale retningslinjer, hvilket førte til bevislempelse.

Ved dommen blev det slået fast, at vores klients synsgener skulle dækkes med 100 % i modsætning til Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse, som alene havde dækket 1/3.

Dommen stadfæster byrettens dom, men udvider bevislempelsen for en del af generne og viser, at man i sager, hvor der er sket brud på retningslinjer, lokalt eller nationalt, er omfattet af situationer for bevislempelse, hvilket tilsidesætter patientskademyndighedernes praksis på området.

Vi har derfor opfordret Ankenævnet for Patienterstatningen og Patienterstatningen til at genoptage sine afgørelser inden for trombolyseområdet og behandle alle dets anerkendelser med bevislempelse, således som det blev fastslået i Vestre Landsrets dom.

Kontakt os endelig hvis du måtte ønske hjælp til din patientskadesag, herunder sager til eventuel genoptagelse som følge af dommen.

Sagen blev ført i byretten og landsretten af advokat Søren Kroer (H). 

Vi har haft en praktikant i huset...

I november havde vi fornøjelsen af at have Naya i praktik hos os! Naya har bidraget med masser af energi og gode idéer. Naya har lavet en lille video omkring sit praktikophold hos os.

Det har været en fornøjelse - tak for en god uge!

Sag om følger efter hovedtraume vundet/forligt efter forelæggelse for Retslægerådet

Vores klient styrtede under et cykelløb med ca. 50 km/t. og pådrog sig følger efter hovedtraume i form af hovedpine, svimmelhed, kognitive klager.

Hun var først ved egen læge ca. 1 måned efter hændelsen, og både forsikringsselskabet og den uvildige instans, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, mente, at der ikke forelå dokumentation for straks-symptomer dvs. at det ikke kunne dokumenteres, at skaderne var opstået ved ulykken.

Efter indhentelse af dokumentation fra cykelcomputeren, som viste, at der var tale om et højenergi traume og beskeder via messenger, kunne vi dokumentere, at skaderne var opstået ved ulykken.

Sagen blev forelagt Retslægerådet, som ganske usædvanligt også inddrog det øvrige bevismateriale (de vil normalt udelukkende forholde sig til de lægelige oplysninger). Da rådets erklæring forelå, stod det klart, at vi kunne bevise årsagssammenhæng, og på den baggrund blev sagen forligt med forsikringsselskabet på 2/3 af den oprindelige påstand, hvilket i praksis svarer til, at vores klient vandt sagen.

Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.

Vundet retssag mod pensionsselskab om dækning ved tab af erhvervsevne og præmiefritagelse

En af vores klienter har ved dom af 18. september 2024 fået medhold i en sag mod et pensionsselskab om ret til løbende dækning for tab af erhvervsevne.

 Klienten fik diagnosticeret psoriasisartrit, og diagnosen blev verificeret på 3 forskellige reumatologiske afdelinger.

Pensionsselskabet sendte klienten til en speciallægeundersøgelse, hvor speciallægen angav, at de diagnostiske kriterier ikke var opfyldt, og at hun ikke led af noget specielt, og at hun ikke var så hæmmet og havde så nedsat en funktionsevne, som hun gav udtryk for.

Selskabet stoppede derfor ydelserne.

Sagen blev indbragt for Ankenævnet for Forsikring, hvor den blev tabt. Vi indbragte derefter sagen for domstolene.

Efter retssagens anlæg overvågede pensionsselskabet vores klient og angav, at hun ikke havde været ærlig om den helbredsmæssige tilstand.

Københavns Byret gav vores klient medhold i, at hendes erhvervsevne var (og fortsat er) nedsat i tilstrækkeligt omfang for at opnå forsikringsdækning. Retten fandt bl.a., at de af selskabet foretagne internetundersøgelser og observationer ikke kunne føre til et andet resultat - bl.a henset til Retslægerådets besvarelser i sagen.

Det er glædeligt, at Retten i sagen netop anerkendte, at der var tale om kroniske smerter af vekslende styrke og med vekslende indvirkning på hverdagen, og at vores klients gener/lidelser dermed var fuldstændig reelle.

Dommen er blevet anket til landsretten.

Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.

Pensionsselskab anerkender ret til udbetaling af invalidesum og supplerende førtidspension

Vi har i denne sag hjulpet en klient med at få udbetalt invalidesum fra hans pensionsselskab.

Vores klient henvendte sig til os via Scleroseforeningen, da pensionsselskabet havde afvist at betale den invalidesum og supplerende førtidspension, som han var berettiget til, hvis han blev tilkendt førtidspension i forsikringstiden.

Vores klient blev omfattet af en pensionsordning hos det pågældende pensionsselskab da han tiltrådte et fleksjob. På grund af fleksjobbet blev han omfattet af en særlig ordning, hvor det i forsikringsbetingelserne var angivet, at man ikke havde ret til invalidesum og supplerende førtidspension, hvis overgangen til førtidspension skyldtes eller havde sammenhæng med en sygdom, som var til stede på det tidspunkt, hvor man blev optaget i ordningen.

Da vores klient blev optaget i pensionsordningen, var han i fleksjob på grund af en bipolar lidelse.

Han arbejdede herefter i adskillige år i fleksjobbet indtil han fik konstateret sclerose. Efter et kortere kommunalt forløb blev han tilkendt førtidspension.

Selskabets synspunkt var, at overgangen til førtidspension havde sammenhæng med den bipolare lidelse.

Det var imidlertid vores opfattelse, at det på baggrund af indholdet af de kommunale akter og de lægelige oplysninger stod klart, at overgangen fra fleksjob til førtidspension i overvejende grad var begrundet i den nytilkomne sclerose, og at selskabet ikke kunne løfte bevisbyrden for, at overgangen til førtidspension var begrundet i den bipolare lidelse på trods af, at dette fremgik af afgørelsen om førtidspension.

Efter indhentelse af supplerende dokumentation foreholdt vi pensionsselskabet oplysningerne og vores synspunkt. Pensionsselskabet besluttede herefter at udbetale både invalidesum og anerkende ret til supplerende førtidspension.

Sagen blev varetaget af advokat Mikael Skou Skjoldager, hvortil spørgsmål kan rettes.

Kendelse vedrørende bevisførelse i patientskade-retssag

Københavns Byret har den 15. august 2024 afsagt kendelse i en verserende retssag mellem vores klient og Ankenævnet for Patienterstatningen.

Tvisten drejede sig om, hvorvidt vores klient skulle tillades at indhente en speciallægeerklæring i sagen efter Retslægerådets udtalelse i sagen.

Retslægerådet havde i sin udtalelse anført følgende til spørgsmålet: Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger og i givet fald hvilke?

“Der foreligger ingen speciallægeerklæring i sagen. Derimod ser det ud til at den anførte speciallægeerklæring (bilag 10) er ankenævnet konsulentvurdering. Det havde været ønsværdigt med en egentlig speciallægeerklæring til at kaste bedre lys over sagen.”

Ankenævnet protesterede over vores begæring om indhentelse af en erklæring, idet man gjorde gældende, at det ville være at betragte som “nye oplysninger”, og at en afgørelse kun kan prøves ud fra de oplysninger, der var, da afgørelsen blev truffet. Man gjorde desuden gældende, at der var tale om overflødig bevisførelse.

Retten gav os medhold i, at der skal tillades indhentet en speciallægeerklæring. Dette særligt under henvisning til Retslægerådets svar, hvorfor man ikke kunne udelukke, at det kunne have betydning for sagens afgørelse.

Det vides endnu ikke, om kendelsen agtes indbragt for landsretten.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der bistår vores klient i sagen.