Denne retssag vedrørte et spørgsmål om forsinket diagnose af en hjernetumor, herunder et spørgsmål om, hvorvidt en tidligere diagnose af denne tumor kunne have givet et andet behandlingsforløb.
Sagens nærmere omstændigheder var, at vores klient havde haft nogle neurologiske udfaldssymptomer i 2016 og var set på sygehus og sendt hjem uden specialiseret undersøgelse, eller scanninger.
I 2018 oplevede hun en forværring, og her konstaterede man en meget stor hjernetumor, som herefter medførte forskellige skader i forbindelse med operationen.
Sagens tvist var således:
1. Om man skulle have scannet på baggrund af de symptomer hun havde i 2016
2. Om man kunne have opnået et bedre operativt resultat.
Sagen har været forelagt for Retslægerådet flere gange der vurderede, at der var tale om et såkaldt fejlskøn, da man ikke scannede i 2016. Retslægerådet kunne dog ikke vurdere, om der hermed var sket en forværring af behandlingsmulighederne.
Vi indkaldte herefter den opererende læge til hovedforhandlingen (retssagen), som gav uddybende oplysninger om operation, tumortype, vækst kurver for tumortypen mv., og på den baggrund fandt retten, at begge erstatningsforhold var opfyldt, og at man således ved en optimal behandling i 2016 – kunne have diagnosticeret tumoren og opereret denne med et bedre resultat.
Sagen er nu hjemsendt til patientskademyndighederne til udmåling af erstatning.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer der førte sagen.
Erstatning for dødsfald
Patienterstatningen har ved afgørelse af 9. august 2023 truffet erstatningsafgørelse i en tidligere omtalt retssag, som vi har ført og vundet i byretten og landsretten.
Sagen vedrørte en speciel sag, hvor man seponerede en medicinsk behandling med medicin, der skulle forhindre dannelse af blodpropper, og hvor patienten herefter ulykkeligvis døde af en blodprop.
Sagen blev vundet i byretten og anket af Ankenævnet for Patienterstatningen og siden vundet i landsretten. Sagen blev i begge instanser ført af advokat Søren Kroer.
Ankenævnet for Patienterstatningen har nu truffet afgørelse i konsekvens af retssagerne, og vores klient er blevet tilkendt en erstatning på kr. 2.450.000 i erstatning for dødsfaldet.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer.
Sag mod Erstatningsnævnet vundet – stop af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
Kroer\Fink Advokater har bistået en socialpædagog med at opnå yderligere erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter en arbejdsskade, hvor socialpædagogen var blevet overfaldet af en beboer på et bosted med en psykisk skade til følge. Socialpædagogen blev sygemeldt efter skaden og opsagt fra sit arbejde. Kommunen havde i en periode udbetalt sygedagpenge men standsede på et tidspunkt udbetalingen, da kommunen vurderede, at socialpædagogen ikke længere var uarbejdsdygtig. Grundlaget for kommunens vurdering var to af kommunen indhentede speciallægeerklæringer, men ikke journalen fra socialpædagogens egen læge. Erstatningsnævnet standsede udbetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, da nævnet – som kommunen – vurderede, at socialpædagogen ikke længere var uarbejdsdygtig på grund af arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde dog vurderet, at socialpædagogen havde et midlertidig erhvervsevnetab på 35 %, som fortsatte, idet kommunen ikke ville arbejdsprøve socialpædagogen.
Socialpædagogen fik medhold i, at Erstatningsnævnet ikke havde været berettiget til at standse erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, og Erstatningsnævnet skulle genoptage sagen. Dommen er ikke blevet anket og står derfor ved magt.
Sagen er blevet ført af advokat Karen Lund Ravnborg.
Velkommen til Cæcilia
Cæcilia Benfeldt Nielsen er startet som IT-studentermedhjælper hos os d. 7/8-2023.
Cæcilia er igang med sin bachelor i erhvervsøkonomi og informationsteknologi på Copenhagen Business School og skal hjælpe med at varetage vores IT-mæssige opgaver.
Vi er glade for at kunne byde hende velkommen til teamet!
Vundet sag i Ankenævnet for Forsikring
Vi har for nylig på vegne af vores klient fået medhold i en sag, hvor tvisten for nævnet vedrørte, om vores klient havde ansøgt om udbetaling ved tab af erhvervsevne rettidigt i forhold til sin oprindelige pensionsordning, idet selskabet havde afvist dækning med henvisning til, at vores klient ikke havde anmeldt sit krav inden udløbet af anmeldelsesfristen.
Efter en samlet konkret vurdering fandt nævnet, at selskabet, henset til sagens særlige omstændigheder og efter formuleringen af forsikringsbetingelserne, ikke havde været berettiget til at afvise at yde dækning med den begrundelse, at vores klient ikke havde anmeldt sit krav rettidigt, idet selskabet havde fået sådanne oplysninger om vores klients helbredsmæssige situation, at det i denne særlige situation kunne ligestilles med en anmeldelse.
Der forelå i sagen dokumentation for diverse telefoniske samtaler mellem vores klient og selskabet.
Det er glædeligt, at nævnet var enig i, at det på baggrund af telefonsamtalerne må have stået klart for selskabet, at vores klient havde et tydeligt behov for hjælp til anmeldelse mv., og at selskabet var bekendt med, at vores klient meget sandsynligt kunne have et erhvervsevnetab.
Selskabet har accepteret at følge kendelsen, hvorfor sagen nu skal realitetsbehandles.
Kendelsen er trykt som 98.168.
Advokat Jakob Fink har bistået klienten med sagen.
Ansættelse af advokat Fadime Ceylan
Vi er glade for at kunne fortælle, at Fadime Ceylan starter hos os imorgen, den 1. maj, som advokat. ✍
Fadime har arbejdet med personskadeerstatning i adskillige år og har både erfaring med at arbejde på skadelidte-siden og (senest) i forsikringsbranchen.
Fadime vil derfor være en klar forstærkning til vores i forvejen stærke team 🤛
Advokat Søren Kroer udtaler sig til Jyllandsposten i sag om for sent opererede kræftpatienter
Advokat Søren Kroer har udtalt sig til Jyllandsposten i forbindelse med sagen om de 273 for sent opererede kræftpatienter fra mave-tarm kirurgisk afdeling på AUH.
Søren Kroer har her redegjort for muligheden for erstatning til patienterne.
Artiklen, skrevet af Tea Krogh Sørensen og Hanne Fall Nielsen, er g.d. blevet trykt i Jyllandsposten:
“Forsinket kræftoperation er en alvorlig fejl, som i erstatningssystemet skal komme patienten til gode«
For at tilgå artiklen kræves betaling til Jyllandsposten.
Lægemiddelskadesag gav erstatning på 5 mio. kr.
Vi har i en alvorlig lægemiddelskadesag hjulpet en klient med en tragisk bivirkningssag, hvor tilskadekomne var blevet blind efter brug af Panodil.
Vi bistod med en klagesag til Ankenævnet for Patienterstatningen, herunder med udmåling af kravet, og har efter Ankenævnet for Patienterstatningens behandling af sagen fået erstatningsbeløbet væsentligt forhøjet og nået lovens maksimumsgrænse på 5 mio. kr. for lægemiddelskaden.
Spørgsmål til sagen kan rejses til advokat Søren Kroer, der bistod vores klient.
Kroer\Fink Advokater bliver lokal partner i Fremad Amager Elite
Kroer\Fink Advokater har indgået en samarbejdsaftale med Boldklubben Fremad Amager, da vi ønsker at støtte det lokale fodboldhold, som i år kæmper for at forblive i 1. division.
Klubben blev grundlagt i 1910 og er en af de ældste klubber i Danmark.
Vundet sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen - "alvorlighedskriteriet" var opfyldt
Kroer\Fink Advokater har på vegne af en klient d.d. fået medhold i en patientskadesag over for Ankenævnet for Patienterstatningen.
Tvisten i sagen var, hvorvidt § 20, stk. 1, nr. 4 i klage- og erstatningsansvarsloven var opfyldt, dvs. hvorvidt en indtrådt hændelig komplikation opfyldte betingelserne for at kunne anerkendes som en patientskade.
Efter denne bestemmelse kan der ydes erstatning og godtgørelse, hvis den indtrådte komplikation er mere sjælden og alvorlig, end klienten skal tåle ift. den grundlidelse, der behandles for.
Ved en operation i 2016 fik vores klient fjernet livmoderen og æggeledere. Ved operationen blev hendes urinblære og urinleder utilsigtet beskadiget.
Sygeforløbet indebar anlæggelse af JJ-kateter, blærekateter, lækage fra blære til vagina, lækage fra urinleder, fisteldannelse med efterfølgende re-operation og behandling.
Retten fandt efter Retslægerådets besvarelse sammenholdt med vores klients forklaring under hovedforhandlingen og sagens lægelige oplysninger det bevist, at der var årsagssammenhæng mellem de komplikationer, der opstod efter operationen i 2016, og de beskrevne gentagende urinvejsinfektioner, hvilke i 2018 medførte en fast ordination af Selexid, samt smerter ved samleje.
Efter en samlet vurdering fandt retten, at vores klients skader og gener, hvoraf enkelte ikke var afhjulpet, var mere omfattende, end hvad hun som patient med rimelighed måtte tåle, under hensyn til skadens alvor sammenholdt med hendes sygdom og helbredstilstand i øvrigt.
Retten har ved vurderingen herunder lagt vægt på, at Retslægerådet ikke havde set sig i stand til at forholde sig til grundlidelsens alvorlighed og herunder oplyse, hvilke gener og forløb der måtte antages at have været, såfremt grundlidelsen ikke var blevet behandlet.
Sagen er blevet skriftligt forberedt af advokat Jakob Fink og er hovedforhandlet i Kbh. Byret af advokatfuldmægtig Amalie Kuniss Kriegbaum.
Det vides endnu ikke, om dommen vil blive anket.
Glædelig jul og godt nytår
Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske klienter, samarbejdspartnere, modparter og alle andre, der måtte læse med, en glædelig jul og et godt nytår.
Vi ser frem til 2023, hvor der venter nye vigtige kampe mod forsikrings- og pensionsselskaberne samt myndighederne.
Medhold i Østre Landsret i sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen om forældelse af patientskadekrav
Østre Landsret har ved dom af 8. december 2022 stadfæstet Retten i Næstveds dom af 22. marts 2022, dvs. givet vores klient medhold i, at hendes erstatningskrav i anledning af en patientskade ikke var forældet.
Vores klient pådrog sig en alvorlig skade i år 2007, som blev anerkendt som en erstatningsberettigende patientskade. Der blev tilkendt erstatning for diverse udgifter samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, men derimod ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da vores klient var i stand til at fortsætte sit arbejde.
Vores klient søgte senere om genoptagelse af sagen, da hun blev bevilget fleksjob af kommunen. Anmodningen om genoptagelse blev modtaget af Patienterstatningen mindre end 10 år efter den sidste afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen, men mere end 10 år efter den sidste afgørelse fra Patienterstatningen.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 60 b, at 10-årsfristen for anmodning om genoptagelse skal regnes fra den bindende afgørelse i sagen.
Spørgsmålet i sagen var derfor, om den 10-årige forældelsesfrist skulle regnes fra den sidste afgørelse fra Patienterstatningen eller den sidste afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen.
Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at den 10-årige forældelsesfrist skulle regnes fra Patienterstatningens sidste afgørelse i den oprindelige sag, og vurderede derfor, at kravet var forældet.
Vores opfattelse var, at den bindende afgørelse i klage- og erstatningslovens § 60 b’s forstand måtte være Ankenævnet for Patienterstatningens sidste afgørelse, og at kravet derfor ikke var forældet.
Retten i Næstveds 3 dommere var enige med os i, at kravet ikke var forældet.
Sagen blev betragtet som principiel, hvilket var baggrunden for at der deltog 3 dommere ved afgørelse af sagen.
Ankenævnet for Patienterstatningen ankede dommen til Østre Landsret, der nu med endnu en 3-0 afgørelse har stadfæstet byrettens afgørelse.
Landsretten fandt, at en naturlig forståelse af ordlyden af og forarbejderne til klage- og erstatningslovens § 60 b førte til, at Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 10. november 2011 måtte anses for at være den (seneste) bindende afgørelse om anerkendelse af vores klients patientskade, således at forældelsesfristen i sagen løb fra dette tidspunkt. Der blev herved navnlig lagt vægt på, at Ankenævnet for Patienterstatningen i afgørelsen af 10. november 2011 tiltrådte Patienterstatningens bagvedliggende vurdering i afgørelsen af 30. november 2010, hvorefter der var et ansvarsgrundlag efter klage- og erstatningsloven, og at der i øvrigt var tilkendt erstatning som sket. Da Ankenævnet for Patienterstatningen i stedet kunne have ophævet eller ændret vurderingen af, at vores klient havde lidt en patientskade, måtte ankenævnets afgørelse således anses for en positiv afgørelse i forarbejdernes forstand. Landsretten bemærkede, at ankenævnets afgørelse også efter en sædvanlig forståelse af en administrativ afgørelse måtte anses for bindende.
Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager i begge instanser.
Vundet patientskadesag i Vestre Landsret - fejlskøn førte til ansvar
Vestre Landsret afsagde den 27. oktober 2022 dom i en patienterstatningssag med et ulykkeligt dødsfald med spørgsmålet om, hvorvidt dette dødsfald kunne være undgået.
Sagens nærmere omstændigheder var, at afdøde havde gennemgået et større kræftbehandlingsforløb med flere operationer og efterfølgende var i genoptræning, hvor han modtog blodfortyndende behandling.
I retssagen var der tvist om mobiliseringsgraden, herunder om der var grundlag for at fjerne den blodpropopløsende medicin, hvor det bemærkes, at afdøde døde ca. 3 uger efter, at man stoppede med behandlingen med medicin.
Retslægerådet vurderede, at der var tale om et såkaldt fejlskøn, da man seponerede behandlingen med Innohep (blodpropopløsende medicin), og at det kunne have været medvirkende årsag til, at han afgik ved døden.
Ud fra denne vurdering og på grund af den nære tidsmæssige sammenhæng fandt landsrettens flertal, at der var tale om en patientskade, idet man ikke skulle have seponeret behandlingen med den blodpropopløsende medicin, og at der var tilstrækkelig årsagssammenhæng således, at dødsfaldet kunne være undgået, hvis ikke man var stoppet med behandlingen.
Byretsdommen blev dermed stadfæstet.
Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Søren Kroer, der førte sagen for afdødes familie.
Velkommen til Bettina
Bettina Abildskov Nielsen er den 15.11.2022 startet hos os i en stilling som advokatsekretær.
Bettina har cirka 20 års erfaring i at arbejde med personskadeerstatning, og vi er meget glade for, at hun har valgt at tilslutte sig vores team, da vi anser hende for at være en markant tilføjelse til vores i forvejen stærke team.
A-KASSELEDER I FAGFORENING BORTVIST PGA VIDEREGIVELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER TIL FAMILIE IFM. HJEMSENDELSE TIL HJEMMEARBEJDE UNDER CORONANEDLUKNING - UBERETTIGET
A-kasselederen var af sin arbejdsgiver - en fagforening - blevet hjemsendt til hjemmearbejde under coronan-edlukningen uden, at arbejdsgiver i øvrigt havde iværksat særlige foranstaltninger for at sikre, at A-kasselederen kunne udføre sit arbejde, herunder telefonsamtaler med fagforeningens medlemmer i fortrolighed.
Under en telefonsamtale med et medlem, havde A-kasselederen på et tidspunkt en ophedet samtale med et medlem. A-kasselederens ægtefælle overhørte samtalen og ud fra denne, vidste ægtefællen hvem, det var, A-kasselederen talte med, idet ægtefællen var kollega med medlemmet.
Efter samtalen fik A-kasselederen ikke lagt ordentligt på, og medlemmet hørte herefter, at A-kasselederen og ægtefællen talte om medlemmets personlige oplysninger, ligesom medlemmet blev beskrevet i negative vendinger.
Parterne var uenige om, hvorvidt det var ægtefællen eller A-kasselederen, der havde ytret sig om medlemmets personlige oplysninger, men uanset blev A-kasselederen bortvist med den begrundelse, at A-kasselederen havde brudt sin tavshedspligt ved at videregive personlige oplysninger om et medlem til sin ægtefælle. Idet situationen var med til at sætte fagforeningens ry og rygte over styr, vurderede fagforeningen, at situationen var så alvorlig, at en bortvisning var på sin plads.
Vi tog sagen til mæglingsmand, der i sin henstilling vurderede, at bortvisningen var uberettiget, men at en afskedigelse, begrundet i at fagforeningens ry og rygte havde lidt skade, var saglig. Mæglingsmanden henstillede til arbejdsgiver at betale 9 måneders løn (6 måneders opsigelsesvarsel og 3 måneders fratrædelsesgodtgørelse, jf. funktionærlovens p. 2a.).
Henstillingen er ikke begrundet, men det er vores opfattelse, at det vægtede højt i vurderingen af sagligheden af bortvisningen, at A-kasselederen var hjemsendt under corona, uden at arbejdsgiver i øvrigt havde sørget for særlige foranstaltninger, så arbejdet faktisk kunne udføres som ønsket. A-kasselederen havde med andre ord ikke groft misligholdt sine ansættelsesretlige forpligtelser, heller ikke hvis det blev lagt til grund, at A-kasselederen efter samtalen havde videregivet personlige oplysninger i den efterfølgende samtale med ægtefællen.
Sagen blev ført af advokat Karen Lund Ravnborg, hvortil eventuelle spørgsmål kan rettes.
PENSIONSSAG VUNDET – SCLEROSE - INVALIDEPENSION
Vores klient havde i mange år været omfattet af en pensionsordning med dækning for invalidepension ved varigt tab af erhvervsevne til 1/3 eller derunder. Ved jobskifte den 1. april 2018 blev hun obligatorisk medlem, og indbetalingerne til pensionskassen blev forhøjet. Hun blev herved omfattet af en 2-årig klausul for den del af pensionen, der vedrørte forhøjelsen.
Vores klient havde i mange år haft sclerose, og hun arbejdede på fuld tid men på en § 56-aftale med højt sygefravær. Efter forhøjelsen oplevede hun langsom opblussen af symptomerne, som tiltog i maj 2020 medfølgende drøftelse med hendes arbejdsgiver om muligheden for at overgå til fleksjob. Hun blev bevilget fleksjob med virkning fra 1. januar 2021 med en arbejdstid på 12 timer ugentligt.
Pensionsselskabet tilkendte vores klient invalidepension men nedsatte imidlertid pensionen, som vedrørte forhøjelsen. Selskabet mente, at vores klients erhvervsevne var nedsat til 1/3 inden, det forhøjede pensionsbidrag havde været indbetalt i en sammenhængende periode på 2 år. Der blev bl.a. lagt vægt på, at det af kommunale akter fremgik, at vores klient siden juni 2019 havde arbejdet på nedsat tid svarende til 12 timer ugentligt.
Ankenævnet for Forsikring fandt, at selskabet ikke havde været berettiget til at anvende karensbestemmelsen og nedsætte udbetalingerne. Nævnet tillagde fraværsoversigten stor vægt, hvoraf det ikke kunne udledes, at vores klients erhvervsevne faktisk havde været nedsat til 1/3 før udløbet af den 2-årige karensperiode. Selskabet anerkendte efterfølgende Ankenævnet for Forsikrings kendelse, og vores klient fik udbetalt fuld invalidepension.
Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.
SKADE I FORM AF HALSKARDISSEKTION OG BLODPROPPER EFTER KIROPRAKTORBEHANDLING ANERKENDT
Vores klient havde modtaget kiropraktorbehandling efter at have haft nakkesmerter i en periode. Under behandlingen indtraf en halskardissektion medfølgende flere blodpropper, der invaliderede ham i væsentligt omfang.
Såvel Patienterstatningen som Ankenævnet for Patienterstatningen havde i første omgang afvist årsagssammenhæng mellem halskardissektionen/blodpropperne og behandlingen hos kiropraktor på trods af den tidsmæssige sammenhæng. Patientskademyndighederne lagde bl.a. vægt på, at manipulationen ved kiropraktoren ikke havde været koncentreret omkring det sted i nakken, hvor halskardissektionen opstod. Efter Retslægerådets udtalelse i sagen, genoptog Ankenævnet for Patienterstatningen sagen og anerkendte skaden som omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet.
Retslægerådet udtalte ret klart, at der med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng. Selvom kiropraktoren ikke specifikt manipulerede det segment, hvor dissektionen opstod, ville der være afledt stræk og tryk på hele halsen i forbindelse med en sådan behandling. Sammen med den tidsmæssige sammenhæng var Retslægerådet således ikke i tvivl. Retslægerådet anførte end videre, at der er tale om en komplikation til kiropraktorbehandlingen, der sker yderst sjældent.
Det er vores opfattelse, at halskardissektion opstået under eller umiddelbart efter kiropraktorbehandling generelt har været vanskeligt at få anerkendt som en patientskade, men sagen her illustrerer, at der er grundlag for at udfordre patientskademyndighedernes praksis – i hvert fald i situationer, hvor der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem symptomerne og kiropraktorbehandlingen.
Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.
Medhold i retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen
Vores klient har ved dom af 27. juli 2022 fået medhold i en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen.
Sagen vedrørte forældelse af vores klients potentielle krav i en patientskadesag.
Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen havde fundet, at det eventuelle krav var forældet grundet for sen anmeldelse heraf.
Retten ved Frederiksberg har nu fastslået, at et eventuelt krav ikke er forældet, hvorfor sagen nu skal tilbagesendes til Patienterstatningen mhp. en realitetsbehandling. Ankenævnet har meddelt, at dommen ikke vil blive anket.
Retten lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på fast praksis om, at forældelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af sygehusets behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning efter patientforsikringsloven.
Retten lagde videre vægt på, at der i journalnotaterne fra behandlingen alene var anført, at der ikke var kontrol over infektionen, og at familien var afklarede med, at den aktive behandling af familiemedlemmet ophørte.
Retten anførte herefter følgende:
“Retten har herefter måtte henholde sig til x’ forklaring om hændelsesforløbet og om hendes samtaler med hospitalspersonalet, hvori det er forklaret, at hospitalet ikke oplyste x om, at der var en skade i form af blodforgiftning, som muligvis kunne være forårsaget af hospitalets behandling af xx”
Dommen er helt i tråd med Højesterets nyere dom trykt som U.2022.136H (som ligeledes er ført af Kroer\Fink Advokater ved Jakob Fink).
Det er glædeligt, at Retten igen har givet en af vores klienter medhold i en sag om forældelse, da det er vores opfattelse, at myndighederne har for streng en praksis på dette område.
Sagen er ført af advokat Jakob Fink.
Medhold i sag hos Ankenævnet for Forsikring - ret til invalidepension
Vi har med en nyere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring fået hjulpet en klient med en sag mod hendes pensionsselskab.
Sagen drejede sig om, at vores klient, der havde sclerose, i mange år havde været medlem hos et pensionsselskab med ret til udbetaling af invalidepension ved varigt tab af erhvervsevne, på et tidspunkt skiftede job og blev obligatorisk medlem, hvilket betød, at præmien blev forhøjet.
Pensionsselskabet anførte, at der fra den forhøjede indbetaling indtrådte en karensperiode på 2 år, og idet hendes sclerose inden for den 2-årige periode havde udviklet sig i en sådan grad, at hun ikke reelt kunne arbejde mere end 1/3, ville pensionsselskabet udelukkende udbetale invalidepension ud fra den tidligere indbetalte præmie og altså ikke ud fra den forhøjede, selvom hun først fik tilkendt fleksjob og dermed reelt gik tilstrækkeligt ned i tid efter udløbet af den 2-årige periode.
Ankenævnet lagde i sin kendelse - trykt som 97.252 - vægt på fraværsudskrift, der viste, at hun ikke i den 2-årige periode arbejdede 12 timer ugentligt men snarere 24 timer, og på en udtalelse fra hendes tidligere chef, og Ankenævnet tilsidesatte dermed oplysninger i de kommunale akter, hvoraf det fremgik, at hun kun arbejdede 12 timer ugentligt.
Sagen er behandlet af advokat Karen Lund Petersen.
Rekorderstatning i patientskadesag
En større patienterstatningssag har efter mange års verseren nu fundet sin afslutning. Vi har i sagen bistået klienten med indledningsvis en retssag om anerkendelse, som blev vundet i byretten og siden vundet i landsretten. I den forbindelse fik vi tillige medhold i en kendelse hos Højesteret, hvor vi fik lov til at føre Patienterstatningens lægekonsulent som vidne i sagen. En kendelse som har fået betydning i mange andre patientskaderetssager.
Herefter blev sagen hjemsendt og udmålt erstatningsmæssigt, hvor der opstod tvist om omfanget af ret til tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, idet Patienterstatningen fandt, at erhvervsevnetabet kunne afskæres på grund af skadelidtes alder på skadestidspunktet. Dette blev herefter prøvet i byretten, hvor vores klient ligeledes fik medhold.
Dommen blev anket af Ankenævnet, men siden hævet igen, og sagen er nu afsluttet med en samlet erstatningsudbetaling på ca. 18 millioner kr., heraf ca. 4 millioner kr. i renter som følge af U2021.1058/2H - en Højesteretssag vi ligeledes har ført og vundet om forrentning.
Så vidt vides, er dette den største erstatningsudbetaling i en patienterstatningssag.
Spørgsmål om sagen kan ske til advokat Søren Kroer, der førte sagen.