PENSIONSSAG VUNDET – SCLEROSE - INVALIDEPENSION

Vores klient havde i mange år været omfattet af en pensionsordning med dækning for invalidepension ved varigt tab af erhvervsevne til 1/3 eller derunder. Ved jobskifte den 1. april 2018 blev hun obligatorisk medlem, og indbetalingerne til pensionskassen blev forhøjet. Hun blev herved omfattet af en 2-årig klausul for den del af pensionen, der vedrørte forhøjelsen.

 Vores klient havde i mange år haft sclerose, og hun arbejdede på fuld tid men på en § 56-aftale med højt sygefravær. Efter forhøjelsen oplevede hun langsom opblussen af symptomerne, som tiltog i maj 2020 medfølgende drøftelse med hendes arbejdsgiver om muligheden for at overgå til fleksjob. Hun blev bevilget fleksjob med virkning fra 1. januar 2021 med en arbejdstid på 12 timer ugentligt.

 Pensionsselskabet tilkendte vores klient invalidepension men nedsatte imidlertid pensionen, som vedrørte forhøjelsen. Selskabet mente, at vores klients erhvervsevne var nedsat til 1/3 inden, det forhøjede pensionsbidrag havde været indbetalt i en sammenhængende periode på 2 år. Der blev bl.a. lagt vægt på, at det af kommunale akter fremgik, at vores klient siden juni 2019 havde arbejdet på nedsat tid svarende til 12 timer ugentligt.

 Ankenævnet for Forsikring fandt, at selskabet ikke havde været berettiget til at anvende karensbestemmelsen og nedsætte udbetalingerne. Nævnet tillagde fraværsoversigten stor vægt, hvoraf det ikke kunne udledes, at vores klients erhvervsevne faktisk havde været nedsat til 1/3 før udløbet af den 2-årige karensperiode. Selskabet anerkendte efterfølgende Ankenævnet for Forsikrings kendelse, og vores klient fik udbetalt fuld invalidepension.

 Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.

SKADE I FORM AF HALSKARDISSEKTION OG BLODPROPPER EFTER KIROPRAKTORBEHANDLING ANERKENDT

 Vores klient havde modtaget kiropraktorbehandling efter at have haft nakkesmerter i en periode. Under behandlingen indtraf en halskardissektion medfølgende flere blodpropper, der invaliderede ham i væsentligt omfang.

Såvel Patienterstatningen som Ankenævnet for Patienterstatningen havde i første omgang afvist årsagssammenhæng mellem halskardissektionen/blodpropperne og behandlingen hos kiropraktor på trods af den tidsmæssige sammenhæng. Patientskademyndighederne lagde bl.a. vægt på, at manipulationen ved kiropraktoren ikke havde været koncentreret omkring det sted i nakken, hvor halskardissektionen opstod. Efter Retslægerådets udtalelse i sagen, genoptog Ankenævnet for Patienterstatningen sagen og anerkendte skaden som omfattet af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet. 

 Retslægerådet udtalte ret klart, at der med overvejende sandsynlighed var årsagssammenhæng. Selvom kiropraktoren ikke specifikt manipulerede det segment, hvor dissektionen opstod, ville der være afledt stræk og tryk på hele halsen i forbindelse med en sådan behandling. Sammen med den tidsmæssige sammenhæng var Retslægerådet således ikke i tvivl. Retslægerådet anførte end videre, at der er tale om en komplikation til kiropraktorbehandlingen, der sker yderst sjældent.

 Det er vores opfattelse, at halskardissektion opstået under eller umiddelbart efter kiropraktorbehandling generelt har været vanskeligt at få anerkendt som en patientskade, men sagen her illustrerer, at der er grundlag for at udfordre patientskademyndighedernes praksis – i hvert fald i situationer, hvor der er en nær tidsmæssig sammenhæng mellem symptomerne og kiropraktorbehandlingen.

Sagen er ført af advokat Karen Lund Ravnborg.

Medhold i retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen

Vores klient har ved dom af 27. juli 2022 fået medhold i en retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen.

Sagen vedrørte forældelse af vores klients potentielle krav i en patientskadesag.

Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen havde fundet, at det eventuelle krav var forældet grundet for sen anmeldelse heraf.

Retten ved Frederiksberg har nu fastslået, at et eventuelt krav ikke er forældet, hvorfor sagen nu skal tilbagesendes til Patienterstatningen mhp. en realitetsbehandling. Ankenævnet har meddelt, at dommen ikke vil blive anket.

Retten lagde i sin afgørelse bl.a. vægt på fast praksis om, at forældelsesfristen først regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af sygehusets behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning efter patientforsikringsloven.

Retten lagde videre vægt på, at der i journalnotaterne fra behandlingen alene var anført, at der ikke var kontrol over infektionen, og at familien var afklarede med, at den aktive behandling af familiemedlemmet ophørte.

Retten anførte herefter følgende:

“Retten har herefter måtte henholde sig til x’ forklaring om hændelsesforløbet og om hendes samtaler med hospitalspersonalet, hvori det er forklaret, at hospitalet ikke oplyste x om, at der var en skade i form af blodforgiftning, som muligvis kunne være forårsaget af hospitalets behandling af xx”

Dommen er helt i tråd med Højesterets nyere dom trykt som U.2022.136H (som ligeledes er ført af Kroer\Fink Advokater ved Jakob Fink).

Det er glædeligt, at Retten igen har givet en af vores klienter medhold i en sag om forældelse, da det er vores opfattelse, at myndighederne har for streng en praksis på dette område.

Sagen er ført af advokat Jakob Fink.

Medhold i sag hos Ankenævnet for Forsikring - ret til invalidepension

Vi har med en nyere kendelse fra Ankenævnet for Forsikring fået hjulpet en klient med en sag mod hendes pensionsselskab.

Sagen drejede sig om, at vores klient, der havde sclerose, i mange år havde været medlem hos et pensionsselskab med ret til udbetaling af invalidepension ved varigt tab af erhvervsevne, på et tidspunkt skiftede job og blev obligatorisk medlem, hvilket betød, at præmien blev forhøjet.

Pensionsselskabet anførte, at der fra den forhøjede indbetaling indtrådte en karensperiode på 2 år, og idet hendes sclerose inden for den 2-årige periode havde udviklet sig i en sådan grad, at hun ikke reelt kunne arbejde mere end 1/3, ville pensionsselskabet udelukkende udbetale invalidepension ud fra den tidligere indbetalte præmie og altså ikke ud fra den forhøjede, selvom hun først fik tilkendt fleksjob og dermed reelt gik tilstrækkeligt ned i tid efter udløbet af den 2-årige periode.

Ankenævnet lagde i sin kendelse - trykt som 97.252 - vægt på fraværsudskrift, der viste, at hun ikke i den 2-årige periode arbejdede 12 timer ugentligt men snarere 24 timer, og på en udtalelse fra hendes tidligere chef, og Ankenævnet tilsidesatte dermed oplysninger i de kommunale akter, hvoraf det fremgik, at hun kun arbejdede 12 timer ugentligt.

Sagen er behandlet af advokat Karen Lund Petersen.

Rekorderstatning i patientskadesag

En større patienterstatningssag har efter mange års verseren nu fundet sin afslutning. Vi har i sagen bistået klienten med indledningsvis en retssag om anerkendelse, som blev vundet i byretten og siden vundet i landsretten. I den forbindelse fik vi tillige medhold i en kendelse hos Højesteret, hvor vi fik lov til at føre Patienterstatningens lægekonsulent som vidne i sagen. En kendelse som har fået betydning i mange andre patientskaderetssager.

Herefter blev sagen hjemsendt og udmålt erstatningsmæssigt, hvor der opstod tvist om omfanget af ret til tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, idet Patienterstatningen fandt, at erhvervsevnetabet kunne afskæres på grund af skadelidtes alder på skadestidspunktet. Dette blev herefter prøvet i byretten, hvor vores klient ligeledes fik medhold.

Dommen blev anket af Ankenævnet, men siden hævet igen, og sagen er nu afsluttet med en samlet erstatningsudbetaling på ca. 18 millioner kr., heraf ca. 4 millioner kr. i renter som følge af U2021.1058/2H - en Højesteretssag vi ligeledes har ført og vundet om forrentning.

Så vidt vides, er dette den største erstatningsudbetaling i en patienterstatningssag.

Spørgsmål om sagen kan ske til advokat Søren Kroer, der førte sagen.

Kroer\Fink Advokater har bistået 4 brasilianske kvinder i sag om menneskehandel

Der er den 28. april 2022 faldet dom ved Retten i Svendborg i en sag om menneskehandel, rufferi og narkosalg, hvor en hollandsk mand blev idømt 5 ½ års fængsel.

Sagen drejede sig om 4 brasilianske kvinder, der boede og arbejdede som prostituerede i en ejendom i Svendborg, hvortil de var blevet lokket fra Brasilien via Amsterdam.

Retten tog vores påstand om tort til følge (dog med et lavere beløb end påstået), idet der ved udmåling blev lagt vægt på sagens karakter og omfang, herunder at to af kvinderne opholdt sig i huset i Svendborg i cirka en 1 uge, mens de to andre kvinder opholdt sig i huset i Svendborg i cirka 3 uger.

To af kvinderne blev tillagt 10.000 kr. i tortgodtgørelse, mens de to øvrige kvinder blev tillagt 20.000 kr. i tortgodtgørelse.

Dommen er blevet anket til landsretten.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der har været beskikket som advokat for de 4 kvinder.

https://faa.dk/artikel/menneskehandel-rufferi-og-narkosalg-sagen-g%C3%A5r-videre-til-landsretten

Velkommen til Amalie Kuniss Kriegbaum

Amalie er pr. 1. april 2022 tiltrådt som advokatfuldmægtig hos Kroer\Fink Advokater. 

Vi er glade for at have budt Amalie velkommen på kontoret. 

Vundet sag over Ankenævnet for Patienterstatningen

Retten i Næstved har i dom afsagt den 22. marts 2022 givet vores klient medhold i, at hendes erstatningskrav i anledning af en patientskade ikke var forældet.

Vores klient pådrog sig en alvorlig skade i år 2007, som blev anerkendt som en erstatningsberettigende patientskade. Der blev tilkendt erstatning for diverse udgifter samt godtgørelse for svie og smerte og varigt mén, men derimod ikke erstatning for tab af erhvervsevne, da vores klient var i stand til at fortsætte sit arbejde.

Vores klient søgte senere om genoptagelse af sagen, da hun blev bevilget fleksjob af kommunen. Anmodningen om genoptagelse blev modtaget af Patienterstatningen mindre end 10 år efter den sidste afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen, men mere end 10 år efter den sidste afgørelse fra Patienterstatningen.

Det følger af klage- og erstatningslovens § 60 b, at 10-årsfristen for anmodning om genoptagelse skal regnes fra den bindende afgørelse i sagen.

Spørgsmålet i sagen var derfor, om den 10-årige forældelsesfrist skulle regnes fra den sidste afgørelse fra Patienterstatningen eller den sidste afgørelse fra Ankenævnet for Patienterstatningen.

Både Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen vurderede, at den 10-årige forældelsesfrist skulle regnes fra Patienterstatningens sidste afgørelse i den oprindelige sag, og vurderede derfor, at kravet var forældet.

Vores opfattelse var, at den bindende afgørelse i klage- og erstatningslovens § 60 b’s forstand måtte være Ankenævnet for Patienterstatningens sidste afgørelse, og at kravet derfor ikke var forældet.

Retten i Næstveds 3 dommere var enige med os i, at kravet ikke var forældet, og at 10-årsfristen skulle regnes fra Ankenævnet for Patienterstatningens sidste afgørelse i sagen. Der blev særligt lagt vægt på bestemmelsens ordlyd og de formålsbetragtninger, som er beskrevet i forarbejderne til ændringsloven.

Sagen blev betragtet som principiel, hvilket var baggrunden for at der deltog 3 dommere ved afgørelse af sagen.

Ankenævnet for Patienterstatningen har desværre anket dommen til Østre Landsret.

Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.

Stort tillykke til Christopher

En af vores to dygtige studentermedhjælpere, Christopher, har sammen med en medstuderende som sagsøgte vundet ELSA Copenhagens årlige procedurekonkurrence, som blev afholdt den 11. marts 2022 ved Retten på Frederiksberg.

Christopher, der studerer jura på andet år på Københavns Universitet, skal nu snart i Højesteret og dyste mod jurastuderende fra Århus og Ålborg Universitet.

Vundet sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste

Kroer\Fink Advokater har ført og vundet en sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen vedrørende tabt arbejdsfortjeneste. 

Parterne var i sagen enige om, at vores klient var blevet påført en svær invaliderende patientskade medfølgende et meget langt sygdomsforløb, og vores klient blev tilkendt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men Ankenævnet for Patienterstatningen havde nedsat erstatningen både fordi Ankenævnet ikke fandt det tilstrækkeligt dokumenteret, at vores klient havde fået tilbudt og tiltrådt et job på skadestidspunktet, og fordi Ankenævnet ikke mente, at vores klient kunne arbejde på fuld tid med hans grundlidelse, selv hvis patientskaden ikke var sket. 

Vores klient havde en grundlidelse i form af en tarmsygdom, der havde medført, at han efter gymnasiet var bevilget revalidering til en videregående uddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område.

Efter endt uddannelse havde vores klient gået ledig i 2 år men havde stået til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Han havde i ledighedsperioden deltaget i to virksomhedspraktikperioder på fuld tid. På skadestidspunktet var vores klient netop tiltrådt en fuldtidsstilling som restaurantchef, men han havde endnu ikke modtaget en underskrevet ansættelseskontrakt.

Ankenævnet havde indhentet en bekræftelse fra vores klients chef på ansættelse samt lønvilkår, men på trods heraf mente Ankenævnet ikke, at det var tilstrækkeligt dokumenteret, at vores klient havde fået og tiltrådt jobbet. Derfor tog Ankenævnet ikke udgangspunkt i lønnen i det tilkendte job i erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste, men tog i stedet udgangspunkt i lønnen i en stilling som tjenervikar, som vores klient havde bestridt i en måned hen over en sommerperiode, ligesom Ankenævnet først tilkendte erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra knap et halvt år efter udløbet af den forventede sygeperiode, idet vores klient måtte forvente en yderligere ledighedsperiode, før han havde fået sig et job, hvis ikke patientskaden var sket. Ankenævnet vurderede endvidere, at vores klients grundsygdom ville have hindret ham i at arbejde på fuld tid også uden patientskaden, og at han skønsmæssigt kun kunne have arbejdet 30 timer ugentligt.

Erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste tog således efter vores opfattelse udgangspunkt i en for lav månedsløn (tjenervikar frem for restaurantchef), ligesom den var tilkendt for sent samtidig med, at den uretmæssigt var nedsat fra en forventet fuldtidsstilling til en 30 timers stilling. 

 Ved vidneforklaringer for byretten kunne vores klients chefs tidligere udtalelse bekræftes, og vi fik medhold i, at det var tilstrækkelig dokumenteret, at vores klient havde fået og tiltrådt jobbet som restaurantchef, hvorfor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skulle tage udgangspunkt i lønnen, vores klient kunne have oppebåret i denne stilling. Endvidere fik vi medhold i, at vores klient kunne have varetaget en stilling på fuld tid, såfremt patientskaden ikke var sket. 

Det vides ikke, om dommen ankes. 

Sagen blev ført af advokat Karen Lund Petersen. 

Kroer\Fink Advokater søger advokatfuldmægtig

Vundet sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen

Vi starter året med en nyhed om en vundet retssag mod Ankenævnet for Patienterstatningen.

Dommen er fra den 30. september 2021 og er afsagt af Retten i Sønderborg, og dommen er ikke blevet anket.

Sagen drejede sig om, hvorvidt vores klient var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne som følge af en anerkendt patientskade.

Vores klient fik i december 2011 konstateret essentiel trombycytose, der er en kronisk myeloproliferativ neoplasi. Som følge af forsinket diagnosticering og behandling af højresidig nethindeløsning blev vores klient påført en patientskade, der blev anerkendt som erstatningsberettigende af Patienterstatningen.

Hverken Patienterstatningen eller Ankenævnet for Patienterstatningen fandt, at vores klient var berettiget til tab af erhvervsevne som følge af patientskaden, selvom hun blev tilkendt førtidspension, bl.a. begrundet i gener relateret til skaden.

 Sagen blev under retssagen forelagt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med henblik på en uvildig udtalelse om erhvervsevnetabets størrelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gav vores klient medhold i, at der forelå et erhvervsevnetab på 15 %. Ankenævnet for Patienterstatningen var ikke enig i udtalelsen, hvorfor sagen måtte gennemføres i Retten.

Retten valgte at følge den vejledende udtalelse og tillagde det afgørende betydning, at der ved vurderingen var indgået, at vores klient forud for behandlingsskaden havde haft en mangeårig stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og at hun har været gennem to praktikforløb, hvor det arbejdsmæssige funktionsniveau havde været meget nedsat dels grundet øgede smerter i kroppen, hænder og fingre og dels problemer med synet.

 Retten fandt dermed, at der forelå et såkaldt ”sikkert grundlag” for at tilsidesætte Ankenævnets afgørelse.

 Dommen er en understregning af, at en vejledende udtalelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er og bør være en fornøden ”løftestang” for en skadelidt til at få medhold over for en offentlig myndighed, når udtalelsen ellers – som det var tilfældet her – er saglig og velbegrundet.

 Sagen er blevet ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.

Glædelig jul og godt nytår

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske klienter, samarbejdspartnere, modparter og alle andre, der måtte læse med, en glædelig jul og et godt nytår.

Året har desværre - som 2020 - i betydeligt omfang stået i pandemiens tegn, men vi håber og krydser fingre for, at 2022 bliver et mere ”normalt” år for alle, selvom udsigterne lige nu måske kan synes lidt dystre.

På det faglige plan fik vi den 13. oktober 2021 - forhåbentligt til gavn for mange patienter - markeret os med en vigtig sejr i Højesteret, der har resulteret i, at patientskademyndighedernes - i vores optik - for restriktive prakis i forhold til forældelse ikke kan opretholdes. Dette er nu anden gang i træk (efter den vundne “rentesag” i 2021), at kontoret har fået medhold i Højesteret over for Ankenævnet for Patienterstatningen.

Vi ser frem til 2022, hvor der venter nye vigtige kampe mod forsikrings- og pensionsselskaberne samt myndighederne.

Vundet sag om ret til tabt arbejdsfortjeneste

Kroer\Fink Advokater har ført og vundet en sag omhandlende ret til tabt arbejdsfortjeneste.

Sagen drejede sig om et krav på tabt arbejdsfortjeneste i anledning af en ulykke den 11. december 2015, hvor vores klient som fodgænger blev påkørt og pådrog sig kraniefraktur med et stort varigt mén på 25 % til følge.

På skadetidspunktet var vores klient i lære som lastvognsmekaniker. Han blev efter ulykken sygemeldt frem til april 2016 men gennemførte trods sine gener svendeprøven i juni 2016.

Han blev efterfølgende igen sygemeldt den 9. juli 2016 og modtog sygedagpenge frem til januar 2018.

Han kom ikke tilbage på sin tidligere arbejdsplads igen. Arbejdsgiveren tilkendegav imidlertid i en erklæring i 2019, at man ville have tilbudt ham fastansættelse fra den 1. juli 2016, såfremt ulykken ikke var indtrådt.

Vores klient er i dag i lære som industritekniker.

Vi gjorde på vegne af vores klient gældende, at han ikke var i stand til at genoptage sit arbejde på samme vilkår som før skaden, og at han således var berettiget til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste frem til primo januar 2018, da han havde gjort en aktiv indsats i de arbejdsprøvninger og praktikker, der blev iværksat i kommunalt regi.

Sagsøgte bestred, at ulykken var årsag til, at vores klient valgte at skifte branche fra lastvognsmekaniker og til andet arbejde, og at der ikke var dokumentation for, at vores klient var uarbejdsdygtig på tidspunktet for uddannelsens afslutning. Yderligere gjorde man gældende, at vores klient ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at påbegynde en ny uddannelse i 2018.

Københavns Byret fandt ved dom af 7. december 2021, at der ikke var grundlag for at fastslå, at vores klient ikke havde iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Den omstændighed, at han ikke havde undersøgt mulighederne for deltidssygemelding kunne ikke føre til et andet resultat. Vores klient fandtes herefter berettiget til en erstatning på 372.020 kr.

Dommen er et eksempel på, at der må foretages en konkret vurdering af, om skadelidte er i stand til at genoptage sit arbejde i væsentligt samme omfang som før en tilskadekomst. Det kom i sagen heldigvis ikke vores klient bevismæssigt til skade, at han ”mod alle odds” med sine omfattende gener fik klaret sin svendeprøve for derefter at måtte lade sig sygemelde.

 Sagsøgte har valgt ikke at anke dommen, der derved står ved magt.

 Sagen er ført af advokat Mikael Skou Skjoldager.

Kommune ansvarlig for socialpædagogs psykiske skade efter overfald af en fejlvisiteret beboer på et af kommunens botilbud

Vi er hos Kroer\Fink Advokater stolte over at have været med til at sikre en socialpædagog fuld erstatning for den psykiske skade, hun blev pådraget ved et overfald af en udviklingshæmmet beboer på det bosted, hun arbejdede. Beboeren var en af to fejlvisiterede borgere, som kommunen havde flyttet fra et bosted , der var godkendt til udadreagerende beboere, til det bosted, hvor socialpædagogen arbejdede, men som ikke var godkendt til udadreagerende borgere. Kommunen har nu anerkendt ansvaret for den skete skade.

Se hhv. artikel om sagen i bladet Socialpædagogen samt nyhed på Tv2Nord:

https://socialpaedagogen.sl.dk/arkiv/2021/12/overfaldet-af-fejlplaceret-borger/

https://www.tv2nord.dk/vesthimmerland/paedagog-faar-erstatning-efter-overfald

 Kroer\Fink arbejder videre med to andre sager fra samme bosted.

Kroer\Fink Advokater søger en advokatsekretærelev/kontorelev

Om jobbet

Vi tilbyder et spændende, varieret og alsidigt job, hvor du vil varetage en række praktiske og service-orienterede opgaver sammen med traditionelle advokatsekretær-opgaver.

Vi søger en person, der kan arbejde struktureret og selvstændigt med friststyring og sagsopfølgning, som er udadvendt, ansvarsfuld og serviceminded, og som samtidig er særdeles dygtig til at skrive.

Vi har en travl hverdag med et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi lægger stor vægt på kvalitet og tilgængelighed i forhold til kontorets klienter og interessenter i øvrigt.

Om Kroer\Fink Advokater

Kroer\Fink Advokater er et mindre advokatkontor specialiseret i erstatnings- og forsikringsret beliggende på Amager. Kontoret beskæftiger ud over dig, fire advokater, en advokatsekretær, en advokatsekretærelev og to studentermedhjælpere.

Vi repræsenterer skadelidte i sager mod myndigheder & forsikrings- og pensionsselskaber og samarbejder med en række patient- og fagforeninger.

Du kan læse mere om os på www.kroerfink.dk.

Interesseret?

Har en stilling som advokatsekretærelev hos Kroer\Fink Advokater fanget din interesse, så bedes du venligst sende en ansøgning med CV samt relevante bilag hurtigst muligt til Kroer\Fink Advokater, att. advokat Søren Kroer, Amager Strandvej 158 d, st.th., 2300 København S eller til kontakt@kroerfink.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontoret på telefonnummer 71992929.

KROER\FINK ADVOKATER AFPRØVER GRÆNSEDRAGNING MELLEM PATIENTERSTATNINGENS OG ANKENÆVNET FOR PATIENTERSTATNINGENS KOMPETENCEOMRÅDER

Vores klient fik anerkendt en patientskade i form af hjerneblødninger som følge af manglende behandling af et kendt forhøjet blodtryk. 1 ½ år efter anerkendelsen indhentede Patienterstatningen en speciallægevurdering med henblik på at få klarlagt omfanget af patientskaden. Imidlertid spurgte Patienterstatningen samtidig speciallægen om, hvorvidt der var årsagssammenhæng mellem den manglende behandling og hjerneblødningerne. Det mente speciallægen ikke, at der var, og Patienterstatningen tilbagekaldte på den baggrund den tidligere afgørelse om anerkendelse og afviste nu skaden. 

Da tilbagekaldelsen udelukkende beroede på en ny skønsmæssig vurdering af det allerede foreliggende journalmateriale, var det vores opfattelse, at en sådan tilbagekaldelse var i strid med de forvaltningsretlige grundsætninger, og vi påklagede derfor på vores klients vegne Patienterstatningens afgørelse om tilbagekaldelse til Ankenævnet for Patienterstatningen. Ingen af sagens parter havde påklaget den første afgørelse om anerkendelse, og den eneste grund til at Ankenævnet nu skulle se på sagen var således, at Patienterstatningens sagsbehandling (efter vores opfattelse) ikke var i overensstemmelse med forvaltningsretten. Det var derfor også vores opfattelse, at Ankenævnet udelukkende – eller i hvert fald forlods - skulle forholde sig til det formelle spørgsmål; altså hvorvidt Patienterstatningens tilbagekaldelse var retmæssig, og at Ankenævnet således ikke skulle forholde sig til sagens materielle indhold; om der var årsagssammenhæng mellem den manglende behandling og hjerneblødningerne. 

Ankenævnet har afvist at ville behandle det formelle spørgsmål forlods. For at vores klient derfor har mulighed for at få reel domstolsprøvelse af det formelle spørgsmål har vores klient stævnet såvel Patienterstatningen som Ankenævnet, inden Ankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Det er en atypisk situation, idet Patienterstatningen almindeligvis ikke kan stævnes, da afgørelser skal påklages til Ankenævnet, og idet Ankenævnet almindeligvis ikke kan stævnes inden, der er truffet afgørelse i sagen. 

Det er vores opfattelse, at hvis ikke det er muligt at få Ankenævnet til udelukkende at forholde sig til Patienterstatningens tilbagekaldelse uden en samtidig materiel afgørelse, vil det betyde, at forvaltningsretten ikke har nogen reel betydning i forhold til Patienterstatningen, som kan træffe afgørelser, der strider mod forvaltningsretten uden, at dette spørgsmål i sig selv kan prøves.

Endelig skal det bemærkes, at Ankenævnet tidligere har haft en praksis om ikke at forholde sig til klager over Patienterstatningens sagsbehandling (formelle spørgsmål), og har således tidligere henvist til Patienterstatningen. Ankenævnet har under sagens hidtidige forløb åbnet op for, at Ankenævnet gerne vil forholde sig til Patienterstatningens sagsbehandling, men vi ved endnu ikke om, eller i givet fald i hvilket omfang, Ankenævnet forholder sig til de formelle indsigelser, men der er mulighed for, at Ankenævnet med denne sag ændrer praksis i denne henseende.  

Spørgsmål i sagen kan rettes til advokat Karen Lund Petersen.

Kroer\Fink Advokater vinder sag i Højesteret over Ankenævnet for Patienterstatningen

Sagen drejede sig om, hvorvidt vores klients potentielle erstatningskrav efter en mulig forsinket diagnosticering af en seneoverrivning i det ene baglår var forældet. I henhold til klage- og erstatningsloven skal en skade være anmeldt til Patienterstatningen senest 3 år efter, at patienten har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Ankenævnet for Patienterstatningen var af den opfattelse, at der var indtrådt forældelse, og at et eventuelt krav derfor ikke længere kunne gøres gældende.

Ankenævnet for Patienterstatningens motivation for indbringelse af sagen for Højesteret var særligt begrundet i, at ankenævnet var af den opfattelse, at landsrettens dom af 6. juli 2020 ændrede retstilstanden, der blev udstukket af Højesteret med dommen trykt som U2003.0H, idet landsretten i sin dom af 6. juli 2020 havde anvendt formuleringen, at ”A ikke forud for den 22. maj 2014 havde eller burde have fået kendskab til en mulig fejlbehandling”.

Det var vores opfattelse, at den afsagte dom af 6. juli 2020 var helt i tråd med retspraksis, og at landsrettens formulering af præmisserne blot var udtryk for, at det i den konkrete sag med en mulig forsinket diagnosticering var mest naturligt at betragte dette som en eventuel ”fejlbehandling”.

Højesteret har nu afgjort sagen og har givet vores klient medhold i, at hans eventuelle krav på erstatning ikke er forældet.

Det er vores opfattelse, at myndighederne har haft en for restriktiv praksis for forældelse, og det er derfor glædeligt, at vi nu har endnu en klar Højesteretsdom på patientskadeområdet til gavn for alle patienter.

Højesteretsdommen fastslår efter vores opfattelse (endnu engang), at patientskadeordningen er et helt særligt område, hvor det som patient ofte kan være særdeles vanskeligt at indse, om der er sket en behandlingsskade, og at man som patient særligt ved komplicerede behandlingsforløb er afhængig af de informationer, der gives fra autoriserede sundhedspersoner for at kunne vurdere, hvilke gener der skyldes grundlidelsen og hvilke gener, der skyldes merskaden (patientskaden).

Forældelsesfristen skal først regnes fra det tidspunkt, hvor den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab ikke alene til selve skaden, men også til at denne kunne være forårsaget af behandlingen eller muligvis kunne være undgået ved en anden behandling og dermed til, at der kan være grundlag for et krav om erstatning.

Advokat Jakob Fink har ført sagen for klienten i Østre Landsret og i Højesteret, mens advokat Mikael Skou Skjoldager førte sagen i byretten.

Sagen er vundet i alle 3 instanser uden dissens.

https://domstol.dk/.../muligt-krav-paa.../

Patient medhold i retssag efter forelæggelse for Retslægerådet

Vi har netop hjulpet en klient i en retssag over for Ankenævnet for Patienterstatningen, hvor nævnet (modsat Patienterstatningen) i sin afgørelse havde fundet, at vores klient ikke var blevet påført en skade efter en håndoperation.

Under operationen havde man efterladt et knoglestykke, der imidlertid efter ankenævnets opfattelse ikke med overvejende sandsynlighed var årsagen til håndproblemerne.

Under retssagen blev sagen forelagt for Retslægerådet, der er det øverste lægelige organ i Danmark. Retslægerådet udtalte bl.a., at behandlingen ikke havde levet op til almindelig anerkendt lægefaglig standard, men at smerter, nedsat kraft og bevægelighed i tommelen ikke var usædvanligt efter en operation med fjernelse af trapezium.

Ifølge Retslægerådet skyldtes vores klients gener en kombination af følger efter operationen, grundsygdommen og dennes normale forløb samt andre forhold ved patienten selv.

Ankenævnet genoptog på baggrund af Retslægerådets udtalelse sagen og fandt, at vores klient var blevet påført en skade i form af forværrede smerter i den ene hånd. Sagen skal nu hjemsendes til Patienterstatningen mhp. erstatningsudmåling.

Sagen er et eksempel på, at der under de konkrete omstændigheder (herunder det forhold at man ved operationen klart begik en fejl) kan være rimeligt at lade tvivlen om den faktiske årsagssammenhæng komme patienten til gode.

I henhold til retspraksis kan der ske bevislempelse ift. den medicinske årsagssammenhæng mellem en behandling og patientens gener, hvis der er tale om en klar lægelig fejl.

Spørgsmål til sagen kan rettes til advokat Jakob Fink, der har hjulpet klienten med sagen.

Kommune ansvarlig for skolebarns fald fra træ i skolegård

 Østre Landsret har ved dom af 12. august 2021 afsagt kendelse om, at en kommune var ansvarlig for et indskolingsbarns fald fra et træ fra næsten 4 meters højde, hvilket medførte en alvorlig personskade.

 Landsretten lagde vægt på, at faldulykken skete fra et træ ved en flisebelagt brandvej og fandt det påregneligt for skolen, at børn ville klatre i området, selv om der var et generelt forbud herom, og omgjorde således byrettens afgørelse af sagen.

 Idet skadelidte er mindreårig og har pådraget sig et (betydeligt) varigt mén, er han automatisk berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne.

Dommen er et eksempel på, at man som skole er forpligtet til at foretage effektive tiltag for at forhindre skader i at indtræde, særligt når der er tale om skolebørn i laveste aldersgruppe. En mundtlig instruks er således ikke nødvendigvis nok for at blive fritaget for ansvar.

 Vores klient var i Landsretten repræsenteret ved advokat Søren Kroer. Skadelidte var i byretssagen ikke repræsenteret af Kroer/Fink Advokater.

 Spørgsmål i sagen kan rejses til advokat Søren Kroer.